Psalms 66
1 To the victorie, the song of salm.
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
2 Al the erthe, make ye ioie hertli to God, seie ye salm to his name; yyue ye glorie to his heriyng.
Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
3 Seie ye to God, Lord, thi werkis ben dredeful; in the multitude of thi vertu thin enemyes schulen lie to thee.
Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
4 God, al the erthe worschipe thee, and synge to thee; seie it salm to thi name.
Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
5 Come ye and se ye the werkis of God; ferdful in counseils on the sones of men.
Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
6 Which turnede the see in to drie lond; in the flood thei schulen passe with foot, there we schulen be glad in hym.
Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
7 Which is Lord in his vertu withouten ende, hise iyen biholden on folkis; thei that maken scharp be not enhaunsid in hem silf.
Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
8 Ye hethen men, blesse oure God; and make ye herd the vois of his preising.
I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
9 That hath set my soule to lijf, and yaf not my feet in to stiryng.
Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
10 For thou, God, hast preued vs; thou hast examyned vs bi fier, as siluer is examyned.
Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
11 Thou leddist vs in to a snare, thou puttidist tribulaciouns in oure bak;
Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
12 thou settidist men on oure heedis. We passiden bi fier and water; and thou leddist vs out in to refreschyng.
Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
13 I schal entre in to thin hous in brent sacrifices; Y schal yelde to thee my vowis,
Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
14 which my lippis spaken distinctly. And my mouth spake in my tribulacioun;
dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
15 Y shal offre to thee brent sacrificis ful of merowy, with the brennyng of rammes; Y schal offre to thee oxis with buckis of geet.
Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
16 Alle ye that dreden God, come and here, and Y schal telle; hou grete thingis he hath do to my soule.
Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
17 I criede to hym with my mouth; and Y ioyede fulli vndir my tunge.
Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
18 If Y bihelde wickidnesse in myn herte; the Lord schal not here.
Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
19 Therfor God herde; and perseyuede the vois of my bisechyng.
Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
20 Blessid be God; that remeued not my preyer, and `took not awei his merci fro me.
Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
