< Psalms 63 >
1 `The salm of Dauid, `whanne he was in the desert of Judee. God, my God, Y wake to thee ful eerli. Mi soule thirstide to thee; my fleisch thirstide to thee ful many foold.
(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
2 In a lond forsakun with out wei, and with out water, so Y apperide to thee in hooli; that Y schulde se thi vertu, and thi glorie.
(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
3 For thi merci is betere than lyues; my lippis schulen herie thee.
thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
4 So Y schal blesse thee in my lijf; and in thi name Y schal reise myn hondis.
Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
5 Mi soule be fillid as with inner fatnesse and vttermere fatnesse; and my mouth schal herie with lippis of ful out ioiyng.
Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
6 So Y hadde mynde on thee on my bed, in morewtidis Y shal thenke of thee;
når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
7 for thou were myn helpere. And in the keueryng of thi wyngis Y schal make `ful out ioye, my soule cleuede after thee;
thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
8 thi riythond took me vp.
Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
9 Forsothe thei souyten in veyn my lijf, thei schulen entre in to the lower thingis of erthe;
Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
10 thei schulen be bitakun in to the hondis of swerd, thei schulen be maad the partis of foxis.
gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
11 But the king schal be glad in God; and alle men schulen be preysid that sweren in hym, for the mouth of hem, that speken wickid thingis, is stoppid.
Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.