Psalms 63
1 `The salm of Dauid, `whanne he was in the desert of Judee. God, my God, Y wake to thee ful eerli. Mi soule thirstide to thee; my fleisch thirstide to thee ful many foold.
En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
2 In a lond forsakun with out wei, and with out water, so Y apperide to thee in hooli; that Y schulde se thi vertu, and thi glorie.
Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
3 For thi merci is betere than lyues; my lippis schulen herie thee.
Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
4 So Y schal blesse thee in my lijf; and in thi name Y schal reise myn hondis.
Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
5 Mi soule be fillid as with inner fatnesse and vttermere fatnesse; and my mouth schal herie with lippis of ful out ioiyng.
Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
6 So Y hadde mynde on thee on my bed, in morewtidis Y shal thenke of thee;
Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.
7 for thou were myn helpere. And in the keueryng of thi wyngis Y schal make `ful out ioye, my soule cleuede after thee;
Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.
8 thi riythond took me vp.
Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.
9 Forsothe thei souyten in veyn my lijf, thei schulen entre in to the lower thingis of erthe;
Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
10 thei schulen be bitakun in to the hondis of swerd, thei schulen be maad the partis of foxis.
Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.
11 But the king schal be glad in God; and alle men schulen be preysid that sweren in hym, for the mouth of hem, that speken wickid thingis, is stoppid.
Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.
