Psalms 62
1 To the victorie on Iditum, the salm of Dauid. Whether my soule schal not be suget to God; for myn heelthe is of hym.
Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.
2 For whi he is bothe my God, and myn heelthe; my `taker vp, Y schal no more be moued.
Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.
3 Hou longe fallen ye on a man? alle ye sleen; as to a wal bowid, and a wal of stoon with out morter cast doun.
Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.
4 Netheles thei thouyten to putte awei my prijs, Y ran in thirst; with her mouth thei blessiden, and in her herte thei cursiden.
Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?
5 Netheles, my soule, be thou suget to God; for my pacience is of hym.
Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)
6 For he is my God, and my saueour; myn helpere, Y schal not passe out.
Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.
7 Myn helthe, and my glorie is in God; God is the yyuer of myn help, and myn hope is in God.
Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.
8 Al the gaderyng togidere of the puple, hope ye in God, schede ye out youre hertis bifore hym; God is oure helpere with outen ende.
Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.
9 Netheles the sones of men ben veyne; the sones of men ben liers in balauncis, that thei disseyue of vanytee in to the same thing.
Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)
10 Nile ye haue hope in wickidnesse, and nyle ye coueyte raueyns; if ritchessis be plenteuouse, nyle ye sette the herte therto.
Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.
11 God spak onys, Y herde these twei thingis, that power is of God, and, thou Lord, mercy is to thee;
Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!
12 for thou schalt yelde to ech man bi hise werkis.
Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.
