< Psalms 55 >
1 `In Ebreu thus, To victorie in orguns, the lernyng of Dauid. `In Jeroms translacioun thus, To the ouercomer in salmes of Dauid lernid. God, here thou my preier, and dispise thou not my biseching;
Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David. Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min Tryglen,
2 yyue thou tent to me, and here thou me. I am sorewful in myn exercising; and Y am disturblid of the face of the enemye,
laan mig Øre og svar mig, jeg vaander mig i Klage,
3 and of the tribulacioun of the synner. For thei bowiden wickidnessis in to me; and in ire thei weren diseseful to me.
jeg stønner ved Fjendernes Raab og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
4 Myn herte was disturblid in me; and the drede of deth felde on me.
Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
5 Drede and trembling camen on me; and derknessis hiliden me.
Frygt og Angst falder paa mig, Gru er over mig.
6 And Y seide, Who schal yyue to me fetheris, as of a culuer; and Y schal fle, and schal take rest?
Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
7 Lo! Y yede fer awei, and fledde; and Y dwellide in wildirnesse.
ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
8 I abood hym, that made me saaf fro the litilnesse, `ether drede, of spirit; and fro tempest.
Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
9 Lord, caste thou doun, departe thou the tungis of hem; for Y siy wickidnesse and ayenseiyng in the citee.
Herre, forvir og split deres Tungemaal! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
10 Bi dai and nyyt wickidnesse schal cumpasse it on the wallis therof;
de gaar Rundgang Dag og Nat paa dens Mure;
11 and trauel and vnriytfulnesse ben in the myddis therof. And vsure and gile failide not; fro the stretis therof.
Ulykke, Kvide og Vanheld raader derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
12 For if myn enemye hadde cursid me; sotheli Y hadde suffride. And if he, that hatide me, hadde spoke greet thingis on me; in hap Y hadde hid me fro hym.
Det var ikke en Fjende, som haaned mig — det kunde bæres; min Uven ydmyged mig ej — ham kunde jeg undgaa;
13 But thou art a man of o wille; my leeder, and my knowun.
men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
14 Which tokist togidere swete meetis with me; we yeden with consent in the hous of God.
og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.
15 Deth come on hem; and go thei doun quyk in to helle. For weiwardnessis ben in the dwelling places of hem; in the myddis of hem. (Sheol )
Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol )
16 But Y criede to thee, Lord; and the Lord sauede me.
Jeg, jeg raaber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
17 In the euentid and morewtid and in myddai Y schal telle, and schewe; and he schal here my vois.
Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
18 He schal ayenbie my soule in pees fro hem, that neiyen to me; for among manye thei weren with me.
og udfri min Sjæl i Fred, saa de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
19 God schal here; and he that is bifore the worldis schal make hem low. For chaungyng is not to hem, and thei dredden not God;
Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
20 he holdith forth his hoond in yelding. Thei defouliden his testament,
Paa Venner lagde han Haand og brød sin Pagt.
21 the cheris therof weren departid fro ire; and his herte neiyede. The wordis therof weren softer than oyle; and tho ben dartis.
Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
22 Caste thi cure on the Lord, and he schal fulli nurische thee; and he schal not yyue with outen ende flotering to a iust man.
Kast din Byrde paa HERREN, saa sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
23 But thou, God, schalt lede hem forth; in to the pit of deth. Menquelleris and gilours schulen not haue half her daies; but, Lord, Y schal hope in thee.
Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd naa Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler paa dig!