Psalms 52

1 To victorie, the salm of Dauid, `whanne Doech Idumei cam, and telde to Saul, and seide to him, Dauid cam in to the hows of Abymelech. What hast thou glorie in malice; which art miyti in wickidnesse?

(Til sangmesteren. En maskil af David, da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var gået ind i Ahimeleks hus.) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

2 Al dai thi tunge thouyte vnriytfulnesse; as a scharp rasour thou hast do gile.

Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

3 Thou louedist malice more than benygnite; `thou louedist wickidnesse more than to speke equite.

du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

4 Thou louedist alle wordis of casting doun; with a gileful tunge.

Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

5 Therfor God schal distrie thee in to the ende, he schal drawe thee out bi the roote, and he schal make thee to passe awei fro thi tabernacle; and thi roote fro the lond of lyuynge men.

Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

6 Iust men schulen se, and schulen drede; and thei schulen leiye on hym, and thei schulen seie, Lo!

De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:

7 the man that settide not God his helpere. But he hopide in the multitude of his richessis; and hadde maistrie in his vanite.

"Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

8 Forsothe Y, as a fruytful olyue tre in the hous of God; hopide in the merci of God with outen ende, and in to the world of world.

Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.

9 Y schal knowleche to thee in to the world, for thou hast do mercy to me; and Y schal abide thi name, for it is good in the siyt of thi seyntis.

Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.