Psalms 50
1 The salm of Asaph. God, the Lord of goddis, spak; and clepide the erthe,
(En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
2 fro the risynge of the sunne til to the goyng doun. The schap of his fairnesse fro Syon,
fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
3 God schal come opynli; oure God, and he schal not be stille. Fier schal brenne an hiye in his siyt; and a strong tempest in his cumpas.
vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
4 He clepide heuene aboue; and the erthe, to deme his puple.
han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
5 Gadere ye to hym hise seyntis; that ordeynen his testament aboue sacrifices.
"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
6 `And heuenes schulen schewe his riytfulnesse; for God is the iuge.
Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
7 Mi puple, here thou, and Y schal speke to Israel; and Y schal witnesse to thee, Y am God, thi God.
Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
8 I schal not repreue thee in thi sacrifices; and thi brent sacrifices ben euere bifor me.
Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
9 I schal not take calues of thin hows; nethir geet buckis of thi flockis.
jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
10 For alle the wyelde beestis of wodis ben myne; werk beestis, and oxis in hillis.
thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
11 I haue knowe alle the volatils of heuene; and the fairnesse of the feeld is with me.
jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
12 If Y schal be hungry, Y schal not seie to thee; for the world and the fulnesse therof is myn.
Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
13 Whether Y schal eete the fleischis of boolis? ethir schal Y drynke the blood of geet buckis?
Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
14 Offre thou to God the sacrifice of heriyng; and yelde thin avowis to the hiyeste God.
Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
15 And inwardli clepe thou me in the dai of tribulacioun; and Y schal delyuere thee, and thou schalt onoure me.
Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
16 But God seide to the synnere, Whi tellist thou out my riytfulnessis; and takist my testament bi thi mouth?
Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
17 Sotheli thou hatidist lore; and hast cast awey my wordis bihynde.
når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
18 If thou siyest a theef, thou `hast runne with hym; and thou settidist thi part with avowtreris.
Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,
19 Thi mouth was plenteuouse of malice; and thi tunge medlide togidere giles.
slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
20 Thou sittynge spakist ayens thi brother, and thou settidist sclaundir ayens the sone of thi modir;
Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
21 thou didist these thingis, and Y was stille. Thou gessidist wickidli, that Y schal be lijk thee; Y schal repreue thee, and Y schal sette ayens thi face.
det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
22 Ye that foryeten God, vndurstonde these thingis; lest sum tyme he rauysche, and noon be that schal delyuere.
Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
23 The sacrifice of heriyng schal onoure me; and there is the weie, where ynne Y schal schewe to hym the helthe of God.
Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
