Psalms 49
1 To victorie, a salm to the sones of Chore. Alle ye folkis, here these thingis; alle ye that dwellen in the world, perseyue with eeris.
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
2 Alle the sones of erthe and the sones of men; togidere the riche man and the pore in to oon.
både høj og lav, både rig og fattig!
3 Mi mouth schal speke wisdom; and the thenkyng of myn herte schal speke prudence.
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
4 I schal bouwe doun myn eere in to a parable; Y schal opene my resoun set forth in a sautree.
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
5 Whi schal Y drede in the yuel dai? the wickidnesse of myn heele schal cumpasse me.
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
6 Whiche tristen in her owne vertu; and han glorie in the multitude of her richessis.
de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
7 A brother ayenbieth not, schal a man ayenbie? and he schal not yyue to God his plesyng.
Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
8 And he schal not yyue the prijs of raunsum of his soule; and he schal trauele with outen ende,
- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
9 and he schal lyue yit in to the ende.
og aldrig få Graven at se;
10 He schal not se perischyng, whanne he schal se wise men diynge; the vnwise man and fool schulen perische togidere. And thei schulen leeue her richessis to aliens;
nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
11 and the sepulcris of hem ben the housis of hem with outen ende. The tabernaclis of hem ben in generacioun and generacioun; thei clepiden her names in her londis.
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
12 A man, whanne he was in honour, vndurstood not; he is comparisound to vnwise beestis, and he is maad lijk to tho.
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
13 This weie of hem is sclaundir to hem; and aftirward thei schulen plese togidere in her mouth.
Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
14 As scheep thei ben set in helle; deth schal gnawe hem. And iust men schulen be lordis of hem in the morewtid; and the helpe of hem schal wexe eld in helle, for the glorie of hem. (Sheol h7585)
I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
15 Netheles God schal ayenbie my soule from the power of helle; whanne he schal take me. (Sheol h7585)
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Drede thou not, whanne a man is maad riche; and the glorie of his hows is multiplied.
Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
17 For whanne he schal die, he schal not take alle thingis; and his glorie schal not go doun with him.
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
18 For his soule schal be blessid in his lijf; he schal knouleche to thee, whanne thou hast do wel to hym.
Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
19 He schal entre til in to the generaciouns of hise fadris; and til in to with outen ende he schal not se liyt.
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
20 A man, whanne he was in honour, vndurstood not; he is comparisound to vnwise beestis, and is maad lijk to tho.
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
