Psalms 44
1 `To victorie, lernyng to the sones of Chore. God, we herden with oure eeris; oure fadris telden to vs. The werk, which thou wrouytist in the daies of hem; and in elde daies.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
2 Thin hond lost hethene men, and thou plauntidist hem; thou turmentidist puplis, and castidist hem out.
Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
3 For the children of Israel weldiden the lond not bi her swerd; and the arm of hem sauyde not hem. But thi riyt hond, and thin arm, and the liytnyng of thi cheer; for thou were plesid in hem.
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
4 Thou art thi silf, my kyng and my God; that sendist helthis to Jacob.
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
5 Bi thee we schulen wyndewe oure enemyes with horn; and in thi name we schulen dispise hem, that risen ayen vs.
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
6 For Y schal not hope in my bouwe; and my swerd schal not saue me.
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
7 For thou hast saued vs fro men turmentinge vs; and thou hast schent men hatinge vs.
thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
8 We schulen be preisid in God al dai; and in thi name we schulen knouleche to thee in to the world.
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
9 But now thou hast put vs abac, and hast schent vs; and thou, God, schalt not go out in oure vertues.
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
10 Thou hast turned vs awei bihynde aftir oure enemyes; and thei, that hatiden vs, rauyschiden dyuerseli to hem silf.
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
11 Thou hast youe vs as scheep of meetis; and among hethene men thou hast scaterid vs.
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
12 Thou hast seeld thi puple with out prijs; and multitude was not in the chaungyngis of hem.
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
13 Thou hast set vs schenschip to oure neiyboris; mouwyng and scorn to hem that ben in oure cumpas.
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
14 Thou hast set vs into licnesse to hethene me; stiryng of heed among puplis.
Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
15 Al dai my schame is ayens me; and the schenschipe of my face hilide me.
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
16 Fro the vois of dispisere, and yuele spekere; fro the face of enemy, and pursuere.
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
17 Alle these thingis camen on vs, and we han not foryete thee; and we diden not wickidli in thi testament.
for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
18 And oure herte yede not awei bihynde; and thou hast bowid awei oure pathis fro thi weie.
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
19 For thou hast maad vs lowe in the place of turment; and the schadewe of deth hilide vs.
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
20 If we foryaten the name of oure God; and if we helden forth oure hondis to an alien God.
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
21 Whether God schal not seke these thingis? for he knowith the hid thingis of herte.
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
22 For whi we ben slayn al dai for thee; we ben demed as scheep of sleyng.
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
23 Lord, rise vp, whi slepist thou? rise vp, and putte not awei in to the ende.
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
24 Whi turnest thou awei thi face? thou foryetist oure pouert, and oure tribulacioun.
Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
25 For oure lijf is maad low in dust; oure wombe is glued togidere in the erthe.
Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
26 Lord, rise vp thou, and helpe vs; and ayenbie vs for thi name.
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
