Psalms 38
1 `The salm of Dauid, to bythenke on the sabat. Lord, repreue thou not me in thi strong veniaunce; nether chastice thou me in thin ire.
En Psalme af David; til Ihukommelse.
2 For thin arowis ben fitchid in me; and thou hast confermed thin hond on me.
Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
3 Noon helthe is in my fleisch fro the face of thin ire; no pees is to my boonys fro the face of my synnes.
Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
4 For my wickidnessis ben goon ouer myn heed; as an heuy birthun, tho ben maad heuy on me.
Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
5 Myn heelid woundis weren rotun, and ben brokun; fro the face of myn vnwisdom.
Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
6 I am maad a wretche, and Y am bowid doun til in to the ende; al dai Y entride sorewful.
Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
7 For my leendis ben fillid with scornyngis; and helthe is not in my fleisch.
Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
8 I am turmentid, and maad low ful greetli; Y roride for the weilyng of myn herte.
Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
9 Lord, al my desire is bifor thee; and my weilyng is not hid fro thee.
Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
10 Myn herte is disturblid in me, my vertu forsook me; and the liyt of myn iyen `forsook me, and it is not with me.
Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
11 My frendis and my neiyboris neiyiden; and stoden ayens me. And thei that weren bisidis me stoden afer;
Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
12 and thei diden violence, that souyten my lijf. And thei that souyten yuels to me, spaken vanytees; and thouyten gilis al dai.
Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
13 But Y as a deef man herde not; and as a doumb man not openynge his mouth.
Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
14 And Y am maad as a man not herynge; and not hauynge repreuyngis in his mouth.
Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
15 For, Lord, Y hopide in thee; my Lord God, thou schalt here me.
Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
16 For Y seide, Lest ony tyme myn enemyes haue ioye on me; and the while my feet ben mouyd, thei spaken grete thingis on me.
Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
17 For Y am redi to betyngis; and my sorewe is euere in my siyt.
Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
18 For Y schal telle my wickidnesse; and Y schal thenke for my synne.
Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
19 But myn enemyes lyuen, and ben confermed on me; and thei ben multiplyed, that haten me wickidli.
Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
20 Thei that yelden yuels for goodis, backbitiden me; for Y suede goodnesse.
Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
21 My Lord God, forsake thou not me; go thou not awei fro me.
Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
22 Lord God of myn helthe; biholde thou in to myn help.
Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
