< Psalms 34 >
1 To Dauid, whanne he chaungide his mouth bifor Abymalech, and he `droof out Dauid, `and he yede forth. I schal blesse the Lord in al tyme; euere his heriyng is in my mouth.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 Mi soule schal be preisid in the Lord; mylde men here, and be glad.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Magnyfie ye the Lord with me; and enhaunse we his name into it silf.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 I souyte the Lord, and he herde me; and he delyueride me fro alle my tribulaciouns.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 Neiye ye to him, and be ye liytned; and youre faces schulen not be schent.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 This pore man criede, and the Lord herde hym; and sauyde hym fro alle hise tribulaciouns.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 The aungel of the Lord sendith in the cumpas of men dredynge hym; and he schal delyuere hem.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Taaste ye, and se, for the Lord is swete; blessid is the man, that hopith in hym.
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Alle ye hooli men of the Lord, drede hym; for no nedynesse is to men dredynge hym.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Riche men weren nedi, and weren hungri; but men that seken the Lord schulen not faile of al good.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Come, ye sones, here ye me; Y schal teche you the drede of the Lord.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Who is a man, that wole lijf; loueth to se good daies?
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 Forbede thi tunge fro yuel; and thi lippis speke not gile.
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 Turne thou awei fro yuel, and do good; seke thou pees, and perfitli sue thou it.
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 The iyen of the Lord ben on iust men; and hise eeren ben to her preiers.
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 But the cheer of the Lord is on men doynge yuels; that he leese the mynde of hem fro erthe.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 Just men cryeden, and the Lord herde hem; and delyueride hem fro alle her tribulaciouns.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 The Lord is nyy hem that ben of troblid herte; and he schal saue meke men in spirit.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Many tribulaciouns ben of iust men; and the Lord schal delyuere hem fro alle these.
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 The Lord kepith alle the boonys of hem; oon of tho schal not be brokun.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 The deth of synneris is werst; and thei that haten a iust man schulen trespasse.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 The Lord schal ayenbie the soulis of hise seruauntis; and alle, that hopen in him, schulen not trespasse.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.