Psalms 31

1 To victorie, the salm of Dauid. Lord, Y hopide in thee, be Y not schent with outen ende; delyuere thou me in thi riytfulnesse.

(Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

2 Bouwe doun thin eere to me; haaste thou to delyuere me. Be thou to me in to God defendere, and in to an hows of refuyt; that thou make me saaf.

du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

3 For thou art my strengthe and my refuyt; and for thi name thou schalt lede me forth, and schalt nurische me.

thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

4 Thou schalt lede me out of the snare, which thei hidden to me; for thou art my defendere.

fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

5 I bitake my spirit in to thin hondis; Lord God of treuthe, thou hast ayen bouyt me.

i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

6 Thou hatist hem that kepen vanytees superfluli.

du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

7 Forsothe Y hopide in the Lord; Y schal haue fulli ioie, and schal be glad in thi merci. For thou byheldist my mekenesse; thou sauedist my lijf fro nedis.

jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

8 And thou closidist not me togidere withynne the hondis of the enemy; thou hast sett my feet in a large place.

Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

9 Lord, haue thou merci on me, for Y am troblid; myn iye is troblid in ire, my soule and my wombe `ben troblid.

Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

10 For whi my lijf failide in sorewe; and my yeeris in weilynges. Mi vertu is maad feble in pouert; and my boonys ben disturblid.

Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

11 Ouer alle myn enemyes Y am maad schenship greetli to my neiyboris; and drede to my knowun. Thei that sien me with outforth, fledden fro me; Y am youun to foryetyng,

For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

12 as a deed man fro herte. I am maad as a lorun vessel;

Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

13 for Y herde dispisyng of many men dwellynge in cumpas. In that thing the while thei camen togidere ayens me; thei counceliden to take my lijf.

Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

14 But, Lord, Y hopide in thee; Y seide, Thou art my God; my tymes ben in thin hondis.

Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

15 Delyuer thou me fro the hondis of mynen enemyes; and fro hem that pursuen me.

mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

16 Make thou cleer thi face on thi seruaunt; Lord, make thou me saaf in thi merci;

lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

17 be Y not schent, for Y inwardli clepide thee. Unpitouse men be aschamed, and be led forth in to helle; (Sheol h7585)

HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

18 gileful lippys be maad doumbe. That speken wickidnesse ayens a iust man; in pride, and in mysusyng.

Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

19 Lord, the multitude of thi swetnesse is ful greet; which thou hast hid to men dredynge thee. Thou hast maad a perfit thing to hem, that hopen in thee; in the siyt of the sones of men.

Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

20 Thou schalt hide hem in the priuyte of thi face; fro disturblyng of men. Thou schalt defende hem in thi tabernacle; fro ayenseiyng of tungis.

Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

21 Blessid be the Lord; for he hath maad wondurful his merci to me in a strengthid citee.

Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

22 Forsothe Y seide in the passyng of my soule; Y am cast out fro the face of thin iyen. Therfor thou herdist the vois of my preier; while Y criede to thee.

Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

23 Alle ye hooli men of the Lord, loue hym; for the Lord schal seke treuthe, and he schal yelde plenteuousli to hem that doen pride.

Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

24 Alle ye that hopen in the Lord, do manli; and youre herte be coumfortid.

Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!