Psalms 18
1 To victorie, the word of the Lord to Dauid; which spak the wordis of this song, in the dai in which the Lord delyuerede hym fro the hond of alle hise enemyes, and fro the hond of Saul; and he seide: Lord, my strengthe, Y schal loue thee; the Lord is my stidfastnesse, and my refuyt, and mi deliuerere.
Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Mi God is myn helpere; and Y schal hope in to hym. My defendere, and the horn of myn helthe; and myn vptakere.
Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
3 I schal preise, and ynwardli clepe the Lord; and Y schal be saaf fro myn enemyes.
HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
4 The sorewis of deth cumpassiden me; and the strondis of wickidnesse disturbliden me.
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, (Sheol h7585)
6 In my tribulacioun Y inwardli clepide the Lord; and Y criede to my God. And he herde my vois fro his hooli temple; and my cry in his siyt entride in to hise eeris.
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
7 The erthe was mouede togidere, and tremblede togidere; the foundementis of hillis weren troblid togidere, and weren moued togidere; for he was wrooth to hem.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Smoke stiede in the ire of hym, and fier brente out fro his face; coolis weren kyndlid of hym.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 He bowide doun heuenes, and cam doun; and derknesse was vndur hise feet.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 And he stiede on cherubym, and flei; he fley ouer the pennes of wyndis.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 And he settide derknesses his hidyng place, his tabernacle `in his cumpas; derk water was in the cloudes of the lowere eir.
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 Ful cleer cloudis passiden in his siyt; hail and the coolis of fier.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 And the Lord thundrid fro heuene; and the hiyeste yaf his vois, hail and the coolis of fier `camen doun.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
14 And he sente hise arowis, and distriede tho men; he multipliede leytis, and disturblide tho men.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
15 And the wellis of watris apperiden; and the foundementis of the erthe weren schewid. Lord, of thi blamyng; of the brething of the spirit of thin ire.
Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
16 He sente fro the hiyeste place, and took me; and he took me fro many watris.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
17 He delyuerede me fro my strongeste enemyes; and fro hem that hatiden me, fro thei weren coumfortid on me.
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Thei camen bifor me in the dai of my turment; and the Lord was maad my defendere.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 And he ledde out me in to breede; he maad me saaf, for he wolde me.
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
20 And the Lord schal yelde to me bi my riytfulnesse; and he schal yelde to me bi the clennesse of myn hondis.
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 For Y kepte the weies of the Lord; and Y dide not vnfeithfuli fro my God.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 For alle hise domes ben in my siyt; and Y puttide not awei fro me hise riytfulnessis.
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 And Y schal be vnwemmed with hym; and Y schal kepe me fro my wickidnesse.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
24 And the Lord schal yelde to me bi my riytfulnesse; and bi the clennesse of myn hondis in the siyt of hise iyen.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 With the hooli, thou schalt be hooli; and with `a man innocent, thou schalt be innocent.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
26 And with a chosun man, thou schalt be chosun; and with a weiward man, thou schalt be weiward.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 For thou schalt make saaf a meke puple; and thou schalt make meke the iyen of proude men.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 For thou, Lord, liytnest my lanterne; my God, liytne thou my derknessis.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 For bi thee Y schal be delyuered fro temptacioun; and in my God Y schal `go ouer the wal.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
30 Mi God, his weie is vndefoulid, the speches of the Lord ben examyned bi fier; he is defendere of alle men hopynge in hym.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 For whi, who is God out takun the Lord? ethir who is God outakun oure God?
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 God that hath gird me with vertu; and hath set my weie vnwemmed.
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Which made perfit my feet as of hertis; and ordeynynge me on hiye thingis.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Which techith myn hondis to batel; and thou hast set myn armys as a brasun bouwe.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
35 And thou hast youe to me the kyueryng of thin helthe; and thi riythond hath vptake me. And thi chastisyng amendide me in to the ende; and thilke chastisyng of thee schal teche me.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
36 Thou alargidist my paaces vndur me; and my steppis ben not maad vnstidefast.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Y schal pursue myn enemyes, and Y schal take hem; and Y schal not turne til thei failen.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 I schal al to-breke hem, and thei schulen not mowe stonde; thei schulen falle vndur my feet.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 And thou hast gird me with vertu to batel; and thou hast `supplauntid, ether disseyued, vndur me men risynge ayens me.
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 And thou hast youe myn enemyes abac to me; and thou hast distried `men hatynge me.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Thei crieden, and noon was that maad hem saaf; `thei crieden to the Lord, and he herde not hem.
du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
42 And Y schal al to-breke hem, as dust bifor the face of wynd; Y schal do hem awei, as the cley of stretis.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Thou schalt delyuere me fro ayenseiyngis of the puple; thou schalt sette me in to the heed of folkis.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
44 The puple, which Y knewe not, seruede me; in the herynge of eere it obeiede to me.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Alien sones lieden to me, alien sones wexiden elde; and crokiden fro thi pathis.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
46 The Lord lyueth, and my God be blessid; and the God of myn helthe be enhaunsid.
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
47 God, that yauest veniaunces to me, and makist suget puplis vndur me; my delyuerere fro my wrathful enemyes.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 And thou schalt enhaunse me fro hem, that risen ayens me; thou schalt delyuere me fro a wickid man.
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
49 Therfor, Lord, Y schal knouleche to thee among naciouns; and Y schal seie salm to thi name.
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Magnyfiynge the helthis of his kyng; and doynge merci to his crist Dauid, and to his seed til in to the world.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
