Psalms 18
1 To victorie, the word of the Lord to Dauid; which spak the wordis of this song, in the dai in which the Lord delyuerede hym fro the hond of alle hise enemyes, and fro the hond of Saul; and he seide: Lord, my strengthe, Y schal loue thee; the Lord is my stidfastnesse, and my refuyt, and mi deliuerere.
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Mi God is myn helpere; and Y schal hope in to hym. My defendere, and the horn of myn helthe; and myn vptakere.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 I schal preise, and ynwardli clepe the Lord; and Y schal be saaf fro myn enemyes.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 The sorewis of deth cumpassiden me; and the strondis of wickidnesse disturbliden me.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 In my tribulacioun Y inwardli clepide the Lord; and Y criede to my God. And he herde my vois fro his hooli temple; and my cry in his siyt entride in to hise eeris.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 The erthe was mouede togidere, and tremblede togidere; the foundementis of hillis weren troblid togidere, and weren moued togidere; for he was wrooth to hem.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Smoke stiede in the ire of hym, and fier brente out fro his face; coolis weren kyndlid of hym.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 He bowide doun heuenes, and cam doun; and derknesse was vndur hise feet.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 And he stiede on cherubym, and flei; he fley ouer the pennes of wyndis.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 And he settide derknesses his hidyng place, his tabernacle `in his cumpas; derk water was in the cloudes of the lowere eir.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 Ful cleer cloudis passiden in his siyt; hail and the coolis of fier.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 And the Lord thundrid fro heuene; and the hiyeste yaf his vois, hail and the coolis of fier `camen doun.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 And he sente hise arowis, and distriede tho men; he multipliede leytis, and disturblide tho men.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 And the wellis of watris apperiden; and the foundementis of the erthe weren schewid. Lord, of thi blamyng; of the brething of the spirit of thin ire.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 He sente fro the hiyeste place, and took me; and he took me fro many watris.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 He delyuerede me fro my strongeste enemyes; and fro hem that hatiden me, fro thei weren coumfortid on me.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Thei camen bifor me in the dai of my turment; and the Lord was maad my defendere.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 And he ledde out me in to breede; he maad me saaf, for he wolde me.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 And the Lord schal yelde to me bi my riytfulnesse; and he schal yelde to me bi the clennesse of myn hondis.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 For Y kepte the weies of the Lord; and Y dide not vnfeithfuli fro my God.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 For alle hise domes ben in my siyt; and Y puttide not awei fro me hise riytfulnessis.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 And Y schal be vnwemmed with hym; and Y schal kepe me fro my wickidnesse.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 And the Lord schal yelde to me bi my riytfulnesse; and bi the clennesse of myn hondis in the siyt of hise iyen.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 With the hooli, thou schalt be hooli; and with `a man innocent, thou schalt be innocent.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 And with a chosun man, thou schalt be chosun; and with a weiward man, thou schalt be weiward.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 For thou schalt make saaf a meke puple; and thou schalt make meke the iyen of proude men.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 For thou, Lord, liytnest my lanterne; my God, liytne thou my derknessis.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 For bi thee Y schal be delyuered fro temptacioun; and in my God Y schal `go ouer the wal.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Mi God, his weie is vndefoulid, the speches of the Lord ben examyned bi fier; he is defendere of alle men hopynge in hym.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 For whi, who is God out takun the Lord? ethir who is God outakun oure God?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 God that hath gird me with vertu; and hath set my weie vnwemmed.
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 Which made perfit my feet as of hertis; and ordeynynge me on hiye thingis.
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 Which techith myn hondis to batel; and thou hast set myn armys as a brasun bouwe.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 And thou hast youe to me the kyueryng of thin helthe; and thi riythond hath vptake me. And thi chastisyng amendide me in to the ende; and thilke chastisyng of thee schal teche me.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Thou alargidist my paaces vndur me; and my steppis ben not maad vnstidefast.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Y schal pursue myn enemyes, and Y schal take hem; and Y schal not turne til thei failen.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 I schal al to-breke hem, and thei schulen not mowe stonde; thei schulen falle vndur my feet.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 And thou hast gird me with vertu to batel; and thou hast `supplauntid, ether disseyued, vndur me men risynge ayens me.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 And thou hast youe myn enemyes abac to me; and thou hast distried `men hatynge me.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 Thei crieden, and noon was that maad hem saaf; `thei crieden to the Lord, and he herde not hem.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 And Y schal al to-breke hem, as dust bifor the face of wynd; Y schal do hem awei, as the cley of stretis.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Thou schalt delyuere me fro ayenseiyngis of the puple; thou schalt sette me in to the heed of folkis.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 The puple, which Y knewe not, seruede me; in the herynge of eere it obeiede to me.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Alien sones lieden to me, alien sones wexiden elde; and crokiden fro thi pathis.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 The Lord lyueth, and my God be blessid; and the God of myn helthe be enhaunsid.
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 God, that yauest veniaunces to me, and makist suget puplis vndur me; my delyuerere fro my wrathful enemyes.
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 And thou schalt enhaunse me fro hem, that risen ayens me; thou schalt delyuere me fro a wickid man.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Therfor, Lord, Y schal knouleche to thee among naciouns; and Y schal seie salm to thi name.
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 Magnyfiynge the helthis of his kyng; and doynge merci to his crist Dauid, and to his seed til in to the world.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
