Psalms 147
1 Alleluya. Herie ye the Lord, for the salm is good; heriyng be myrie, and fair to oure God.
Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 The Lord schal bilde Jerusalem; and schal gadere togidere the scateryngis of Israel.
HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
3 Which Lord makith hool men contrit in herte; and byndith togidere the sorewes of hem.
han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;
4 Which noumbrith the multitude of sterris; and clepith names to alle tho.
han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.
5 Oure Lord is greet, and his vertu is greet; and of his wisdom is no noumbre.
Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;
6 The Lord takith vp mylde men; forsothe he makith low synneris `til to the erthe.
HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
7 Bifore synge ye to the Lord in knoulechyng; seye ye salm to oure God in an harpe.
Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!
8 Which hilith heuene with cloudis; and makith redi reyn to the erthe. Which bryngith forth hei in hillis; and eerbe to the seruice of men.
Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
9 Which yyueth mete to her werk beestis; and to the briddys of crowis clepinge hym.
Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
10 He schal not haue wille in the strengthe of an hors; nether it schal be wel plesaunt to hym in the leggis of a man.
hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
11 It is wel plesaunt to the Lord on men that dreden hym; and in hem that hopen on his mercy.
HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.
12 Jerusalem, herie thou the Lord; Syon, herie thou thi God.
Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
13 For he hath coumfortid the lockis of thi yatis; he hath blessid thi sones in thee.
Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
14 Which hath set thi coostis pees; and fillith thee with the fatnesse of wheete.
dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
15 Which sendith out his speche to the erthe; his word renneth swiftli.
han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
16 Which yyueth snow as wolle; spredith abrood a cloude as aische.
han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
17 He sendith his cristal as mussels; who schal suffre bifore the face of his cooldnesse?
som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
18 He schal sende out his word, and schal melte tho; his spirit schal blowe, and watris schulen flowe.
han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.
19 Which tellith his word to Jacob; and hise riytfulnessis and domes to Israel.
Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
20 He dide not so to ech nacioun; and he schewide not hise domes to hem.
Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
