Psalms 141
1 `The salm `of Dauith. Lord, Y criede to thee, here thou me; yyue thou tent to my vois, whanne Y schal crye to thee.
En Salme af David. HERRE, jeg raaber til dig, il mig til Hjælp, hør min Røst, naar jeg raaber til dig;
2 Mi preier be dressid as encense in thi siyt; the reisyng of myn hondis be as the euentid sacrifice.
som Røgoffer gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
3 Lord, sette thou a keping to my mouth; and a dore of stonding aboute to my lippis.
HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
4 Bowe thou not myn herte in to wordis of malice; to excuse excusingis in synne. With men worchinge wickidnesse; and Y schal not comyne with the chosun men of hem.
Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udaadsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
5 A iust man schal repreue me in mersi, and schal blame me; but the oile of a synner make not fat myn heed. For whi and yit my preier is in the wel plesaunt thingis of hem;
Slaar en retfærdig mig, saa er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
6 for the domesmen of hem ioyned to the stoon weren sopun vp. Here thei my wordis,
Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
7 for tho weren myyti. As fatnesse is brokun out on the erthe; oure bonys ben scatered niy helle. Lord, Lord, (Sheol h7585)
Som naar man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)
8 for myn iyen ben to thee, Y hopide in thee; take thou not awei my soule.
Dog, mine Øjne er rettet paa dig, o HERRE, Herre, paa dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
9 Kepe thou me fro the snare which thei ordeyneden to me; and fro the sclaundris of hem that worchen wickidnesse. Synneris schulen falle in the nett therof;
Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udaadsmændenes Snarer;
10 Y am aloone til Y passe.
lad de gudløse falde i egne Garn, medens jeg gaar uskadt videre.
