Psalms 139
1 `To victorie, the salm of Dauith. Lord, thou hast preued me, and hast knowe me;
(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
2 thou hast knowe my sitting, and my rising ayen.
Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
3 Thou hast vndirstonde my thouytis fro fer; thou hast enquerid my path and my corde.
du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
4 And thou hast bifor seien alle my weies; for no word is in my tunge.
Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
5 Lo! Lord, thou hast knowe alle thingis, the laste thingis and elde; thou hast formed me, and hast set thin hond on me.
Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
6 Thi kunnyng is maad wondirful of me; it is coumfortid, and Y schal not mowe to it.
At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
7 Whidir schal Y go fro thi spirit; and whider schal Y fle fro thi face?
Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
8 If Y schal stie in to heuene, thou art there; if Y schal go doun to helle, thou art present. (Sheol h7585)
Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der; (Sheol h7585)
9 If Y schal take my fetheris ful eerli; and schal dwelle in the last partis of the see.
tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
10 And sotheli thider thin hond schal leede me forth; and thi riyt hond schal holde me.
da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
11 And Y seide, In hap derknessis schulen defoule me; and the nyyt is my liytnyng in my delicis.
Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
12 For whi derknessis schulen not be maad derk fro thee, aud the niyt schal be liytned as the dai; as the derknessis therof, so and the liyt therof.
så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 For thou haddist in possessioun my reines; thou tokist me vp fro the wombe of my modir.
Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
14 I schal knouleche to thee, for thou art magnefied dreedfuli; thi werkis ben wondirful, and my soule schal knouleche ful miche.
Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
15 Mi boon, which thou madist in priuete, is not hyd fro thee; and my substaunce in the lower partis of erthe.
Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
16 Thin iyen sien myn vnperfit thing, and alle men schulen be writun in thi book; daies schulen be formed, and no man is in tho.
som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
17 Forsothe, God, thi frendis ben maad onourable ful myche to me; the princeheed of hem is coumfortid ful myche.
Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
18 I schal noumbre hem, and thei schulen be multiplied aboue grauel; Y roos vp, and yit Y am with thee.
Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
19 For thou, God, schalt slee synneris; ye menquelleris, bowe awei fro me.
Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
20 For ye seien in thouyt; Take thei her citees in vanite.
de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
21 Lord, whether Y hatide not hem that hatiden thee; and Y failide on thin enemyes?
Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
22 Bi perfite haterede Y hatide hem; thei weren maad enemyes to me.
med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
23 God, preue thou me, and knowe thou myn herte; axe thou me, and knowe thou my pathis.
Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
24 And se thou, if weie of wickidnesse is in me; and lede thou me forth in euerlastinge wei.
Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
