< Psalms 129 >

1 The song of greces. Israel seie now; Ofte thei fouyten ayens me fro my yongth.
(Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel
2 Ofte thei fouyten ayens me fro my yongthe; and sotheli thei miyten not to me.
de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
3 Synneris forgeden on my bak; thei maden long her wickidnesse.
Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
4 The `iust Lord schal beete the nollis of synneris;
retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
5 alle that haten Sion be schent, and turned abak.
Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
6 Be thei maad as the hey of hous coppis; that driede vp, bifore that it be drawun vp.
blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,
7 Of which hei he that schal repe, schal not fille his hond; and he that schal gadere hondfullis, schal not fille his bosum.
og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;
8 And thei that passiden forth seiden not, The blessing of the Lord be on you; we blessiden you in the name of the Lord.
Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"

< Psalms 129 >