Psalms 122

1 The song of the grecis of Dauid. I am glad in these thingis, that ben seid to me; We schulen go in to the hous of the Lord.

(Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"

2 Oure feet weren stondynge; in thi hallis, thou Jerusalem.

Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,

3 Jerusalem, which is bildid as a citee; whos part taking therof is in to the same thing.

Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;

4 For the lynagis, the lynagis of the Lord stieden thidir, the witnessing of Israel; to knouleche to the name of the Lord.

thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.

5 For thei saten there on seetis in doom; seetis on the hous of Dauid.

Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

6 Preie ye tho thingis, that ben to the pees of Jerusalem; and abundaunce be to hem that louen thee.

Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!

7 Pees be maad in thi vertu; and abundaunce in thi touris.

Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!

8 For my britheren and my neiyboris; Y spak pees of thee.

For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,

9 For the hous of oure Lord God; Y souyte goodis to thee.

for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.