Psalms 12

1 To the victorie on the eiyte, the song of Dauid. Lord, make thou me saaf, for the hooli failide; for treuthis ben maad litle fro the sones of men.

(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

2 Thei spaken veyn thingis, ech man to hys neiybore; thei han gileful lippis, thei spaken in herte and herte.

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

3 The Lord destrie alle gileful lippis; and the greet spekynge tunge.

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

4 Whiche seiden, We schulen magnyfie oure tunge, our lippis ben of vs; who is oure lord?

dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

5 For the wretchednesse of nedy men, and for the weilyng of pore men; now Y schal ryse vp, seith the Lord. I schal sette inhelt he; Y schal do tristili in hym.

"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

6 The spechis of the Lord ben chast spechis; siluer examynyd bi fier, preued fro erthe, purgid seuen fold.

HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

7 Thou, Lord, schalt kepe vs; and thou `schalt kepe vs fro this generacioun with outen ende.

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

8 Wickid men goen in cumpas; bi thin hiynesse thou hast multiplied the sones of men.

De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.