Psalms 119
1 Alleluia. Blessid ben men with out wem in the weie; that gon in the lawe of the Lord.
Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
2 Blessid ben thei, that seken hise witnessingis; seken him in al the herte.
Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
3 For thei that worchen wickidnesse; yeden not in hise weies.
de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
4 Thou hast comaundid; that thin heestis be kept greetly.
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5 I wolde that my weies be dressid; to kepe thi iustifiyngis.
O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
6 Thanne Y schal not be schent; whanne Y schal biholde perfitli in alle thin heestis.
Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
7 I schal knouleche to thee in the dressing of herte; in that that Y lernyde the domes of thi riytfulnesse.
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8 I schal kepe thi iustifiyngis; forsake thou not me on ech side.
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9 In what thing amendith a yong waxinge man his weie? in keping thi wordis.
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
10 In al myn herte Y souyte thee; putte thou me not awei fro thin heestis.
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 In myn herte Y hidde thi spechis; that Y do not synne ayens thee.
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12 Lord, thou art blessid; teche thou me thi iustifiyngis.
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13 In my lippis Y haue pronounsid; alle the domes of thi mouth.
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14 I delitide in the weie of thi witnessingis; as in alle richessis.
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15 I schal be ocupied in thin heestis; and Y schal biholde thi weies.
Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
16 I schal bithenke in thi iustifiyngis; Y schal not foryete thi wordis.
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17 Yelde to thi seruaunt; quiken thou me, and Y schal kepe thi wordis.
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18 Liytne thou myn iyen; and Y schal biholde the merueils of thi lawe.
Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
19 I am a comeling in erthe; hide thou not thin heestis fro me.
Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Mi soule coueitide to desire thi iustifiyngis; in al tyme.
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21 Thou blamedist the proude; thei ben cursid, that bowen awei fro thin heestis.
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22 Do thou awei `fro me schenschipe and dispising; for Y souyte thi witnessingis.
Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
23 For whi princis saten, and spaken ayens me; but thi seruaunt was exercisid in thi iustifiyngis.
Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
24 For whi and thi witnessyngis is my thenkyng; and my counsel is thi iustifiyngis.
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
25 Mi soule cleuede to the pawment; quykine thou me bi thi word.
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26 I telde out my weies, and thou herdist me; teche thou me thi iustifiyngis.
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27 Lerne thou me the weie of thi iustifiyngis; and Y schal be exercisid in thi merueils.
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
28 Mi soule nappide for anoye; conferme thou me in thi wordis.
Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29 Remoue thou fro me the weie of wickidnesse; and in thi lawe haue thou merci on me.
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
30 I chees the weie of treuthe; Y foryat not thi domes.
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
31 Lord, Y cleuede to thi witnessyngis; nyle thou schende me.
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32 I ran the weie of thi comaundementis; whanne thou alargidist myn herte.
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
33 Lord, sette thou to me a lawe, the weie of thi iustifiyngis; and Y schal seke it euere.
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
34 Yyue thou vndurstonding to me, and Y schal seke thi lawe; and Y schal kepe it in al myn herte.
Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35 Lede me forth in the path of thin heestis; for Y wolde it.
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36 `Bowe thou myn herte in to thi witnessingus; and not in to aueryce.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37 Turne thou awei myn iyen, that `tho seen not vanyte; quykene thou me in thi weie.
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38 Ordeyne thi speche to thi seruaunt; in thi drede.
Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
39 Kitte awey my schenschip, which Y supposide; for thi domes ben myrie.
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 Lo! Y coueitide thi comaundementis; quikene thou me in thin equite.
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 And, Lord, thi merci come on me; thin heelthe come bi thi speche.
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 And Y schal answere a word to men seiynge schenschipe to me; for Y hopide in thi wordis.
så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
43 And take thou not awei fro my mouth the word of treuthe outerli; for Y hopide aboue in thi domes.
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
44 And Y schal kepe thi lawe euere; in to the world, and in to the world of world.
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 And Y yede in largenesse; for Y souyte thi comaundementis.
jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
46 And Y spak of thi witnessyngis in the siyt of kingis; and Y was not schent.
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 And Y bithouyte in thin heestis; whiche Y louede.
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
48 And Y reiside myn hondis to thi comaundementis, whiche Y louede; and Y schal be excercisid in thi iustifiyngis.
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49 Lord, haue thou mynde on thi word to thi seruaunt; in which word thou hast youe hope to me.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
50 This coumfortide me in my lownesse; for thi word quikenede me.
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 Proude men diden wickidli bi alle thingis; but Y bowide not awei fro thi lawe.
De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 Lord, Y was myndeful on thi domes fro the world; and Y was coumfortid.
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 Failing helde me; for synneris forsakinge thi lawe.
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 Thi iustifiyngis weren delitable to me to be sungun; in the place of my pilgrimage.
Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Lord, Y hadde mynde of thi name bi niyt; and Y kepte thi lawe.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 This thing was maad to me; for Y souyte thi iustifiyngis.
Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57 Lord, my part; Y seide to kepe thi lawe.
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 I bisouyte thi face in al myn herte; haue thou merci on me bi thi speche.
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59 I bithouyte my weies; and Y turnede my feet in to thi witnessyngis.
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 I am redi, and Y am not disturblid; to kepe thi comaundementis.
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 The coordis of synneris han biclippid me; and Y haue not foryete thi lawe.
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62 At mydnyyt Y roos to knouleche to thee; on the domes of thi iustifiyngis.
Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63 I am parcener of alle that dreden thee; and kepen thin heestis.
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64 Lord, the erthe is ful of thi merci; teche thou me thi iustifiyngis.
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65 Lord, thou hast do goodnesse with thi seruaunt; bi thi word.
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66 Teche thou me goodnesse, and loore, and kunnyng; for Y bileuede to thin heestis.
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
67 Bifor that Y was maad meke, Y trespasside; therfor Y kepte thi speche.
For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68 Thou art good; and in thi goodnesse teche thou me thi iustifiyngis.
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69 The wickidnesse of hem that ben proude, is multiplied on me; but in al myn herte Y schal seke thin heestis.
De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70 The herte of hem is cruddid as mylk; but Y bithouyte thi lawe.
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71 It is good to me, that thou hast maad me meke; that Y lerne thi iustifiyngis.
Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
72 The lawe of thi mouth is betere to me; than thousyndis of gold and of siluer.
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73 Thin hondis maden me, and fourmeden me; yyue thou vndurstondyng to me, that Y lerne thin heestis.
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
74 Thei that dreden thee schulen se me, and schulen be glad; for Y hopide more on thi wordis.
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
75 Lord, Y knewe, that thi domes ben equite; and in thi treuth thou hast maad me meke.
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76 Thi merci be maad, that it coumforte me; bi thi speche to thi seruaunt.
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 Thi merciful doyngis come to me, and Y schal lyue; for thi lawe is my thenkyng.
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78 Thei that ben proude be schent, for vniustli thei diden wickidnesse ayens me; but Y schal be exercisid in thin heestis.
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
79 Thei that dreden thee be turned to me; and thei that knowen thi witnessyngis.
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 Myn herte be maad vnwemmed in thi iustifiyngis; that Y be not schent.
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 Mi soule failide in to thin helthe; and Y hopide more on thi word.
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82 Myn iyen failiden in to thi speche; seiynge, Whanne schalt thou coumforte me?
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
83 For Y am maad as a bowge in frost; Y haue not foryete thi iustifiyngis.
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 Hou many ben the daies of thi seruaunt; whanne thou schalt make doom of hem that pursuen me?
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 Wickid men telden to me ianglyngis; but not as thi lawe.
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 Alle thi comaundementis ben treuthe; wickid men han pursued me, helpe thou me.
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 Almeest thei endiden me in erthe; but I forsook not thi comaundementis.
De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Bi thi mersi quikene thou me; and Y schal kepe the witnessingis of thi mouth.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 Lord, thi word dwellith in heuene; with outen ende.
HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90 Thi treuthe dwellith in generacioun, and in to generacioun; thou hast foundid the erthe, and it dwellith.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91 The dai lastith contynueli bi thi ordynaunce; for alle thingis seruen to thee.
Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 No but that thi lawe was my thenking; thanne perauenture Y hadde perischid in my lownesse.
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 With outen ende Y schal not foryete thi iustifiyngis; for in tho thou hast quikened me.
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 I am thin, make thou me saaf; for Y haue souyt thi iustifiyngis.
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95 Synneris aboden me, for to leese me; Y vndurstood thi witnessingis.
De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 I siy the ende of al ende; thi comaundement is ful large.
For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97 Lord, hou louede Y thi lawe; al dai it is my thenking.
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98 Aboue myn enemyes thou madist me prudent bi thi comaundement; for it is to me with outen ende.
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 I vndurstood aboue alle men techinge me; for thi witnessingis is my thenking.
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100 I vndirstood aboue eelde men; for Y souyte thi comaundementis.
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101 I forbeed my feet fro al euel weie; that Y kepe thi wordis.
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 I bowide not fro thi domes; for thou hast set lawe to me.
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 Thi spechis ben ful swete to my cheekis; aboue hony to my mouth.
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 I vnderstood of thin heestis; therfor Y hatide al the weie of wickidnesse.
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105 Thi word is a lanterne to my feet; and liyt to my pathis.
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106 I swoor, and purposide stidefastli; to kepe the domes of thi riytfulnesse.
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 I am maad low bi alle thingis; Lord, quykene thou me bi thi word.
Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 Lord, make thou wel plesinge the wilful thingis of my mouth; and teche thou me thi domes.
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 Mi soule is euere in myn hondis; and Y foryat not thi lawe.
Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 Synneris settiden a snare to me; and Y erride not fro thi comaundementis.
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 I purchasside thi witnessyngis bi eritage with outen ende; for tho ben the ful ioiyng of myn herte.
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 I bowide myn herte to do thi iustifiyngis with outen ende; for reward.
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 I hatide wickid men; and Y louede thi lawe.
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 Thou art myn helpere, and my `taker vp; and Y hopide more on thi word.
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115 Ye wickide men, bowe awei fro me; and Y schal seke the comaundementis of my God.
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 Vp take thou me bi thi word, and Y schal lyue; and schende thou not me fro myn abydyng.
Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117 Helpe thou me, and Y schal be saaf; and Y schal bithenke euere in thi iustifiyngis.
Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 Thou hast forsake alle men goynge awey fro thi domes; for the thouyt of hem is vniust.
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 I arettide alle the synneris of erthe brekeris of the lawe; therfor Y louede thi witnessyngis.
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Naile thou my fleischis with thi drede; for Y dredde of thi domes.
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 I dide doom and riytwisnesse; bitake thou not me to hem that falsli chalengen me.
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Take vp thi seruaunt in to goodnesse; thei that ben proude chalenge not me.
Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Myn iyen failiden in to thin helthe; and in to the speche of thi riytfulnesse.
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Do thou with thi seruaunt bi thi merci; and teche thou me thi iustifiyngis.
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 I am thi seruaunt, yyue thou vndurstondyng to me; that Y kunne thi witnessingis.
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126 Lord, it is tyme to do; thei han distried thi lawe.
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Therfor Y louede thi comaundementis; more than gold and topazion.
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 Therfor Y was dressid to alle thin heestis; Y hatide al wickid weie.
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 Lord, thi witnessingis ben wondirful; therfor my soule souyte tho.
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130 Declaring of thi wordis liytneth; and yyueth vnderstonding to meke men.
Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 I openede my mouth, and drouy the spirit; for Y desiride thi comaundementis.
Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132 Biholde thou on me, and haue merci on me; bi the dom of hem that louen thi name.
Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Dresse thou my goyingis bi thi speche; that al vnriytfulnesse haue not lordschip on me.
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134 Ayeyn bie thou me fro the false chalengis of men; that Y kepe thin heestis.
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135 Liytne thi face on thi seruaunt; and teche thou me thi iustifiyngis.
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Myn iyen ledden forth the outgoynges of watris; for thei kepten not thi lawe.
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 Lord, thou art iust; and thi dom is riytful.
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 Thou hast comaundid riytfulnesse, thi witnessingis; and thi treuthe greetli to be kept.
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139 Mi feruent loue made me to be meltid; for myn enemys foryaten thi wordis.
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 Thi speche is greetli enflawmed; and thi seruaunt louede it.
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 I am yong, and dispisid; Y foryat not thi iustifiyngis.
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 Lord, thi riytfulnesse is riytfulnesse with outen ende; and thi lawe is treuthe.
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 Tribulacioun and angwische founden me; thin heestis is my thenking.
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 Thi witnessyngis is equite with outen ende; yyue thou vndirstondyng to me, and Y schal lyue.
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145 I criede in al myn herte, Lord, here thou me; and Y schal seke thi iustifiyngis.
Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146 I criede to thee, make thou me saaf; that Y kepe thi comaundementis.
Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 I bifor cam in ripenesse, and Y criede; Y hopide aboue on thi wordis.
Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
148 Myn iyen bifor camen to thee ful eerli; that Y schulde bithenke thi speches.
Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149 Lord, here thou my vois bi thi merci; and quykene thou me bi thi doom.
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 Thei that pursuen me neiyden to wickidnesse; forsothe thei ben maad fer fro thi lawe.
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 Lord, thou art nyy; and alle thi weies ben treuthe.
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 In the bigynnyng Y knewe of thi witnessingis; for thou hast foundid tho with outen ende.
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 Se thou my mekenesse, and delyuere thou me; for Y foryat not thi lawe.
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 Deme thou my dom, and ayenbie thou me; quikene thou me for thi speche.
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 Heelthe is fer fro synners; for thei souyten not thi iustifiyngis.
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
156 Lord, thi mercies ben manye; quykene thou me bi thi dom.
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 Thei ben manye that pursuen me, and doen tribulacioun to me; Y bowide not awei fro thi witnessingis.
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 I siy brekers of the lawe, and Y was meltid; for thei kepten not thi spechis.
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 Lord, se thou, for Y louede thi comaundementis; quikene thou me in thi merci.
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 The bigynnyng of thi wordis is treuthe; alle the domes of thi riytwisnesse ben withouten ende.
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 Princes pursueden me with outen cause; and my herte dredde of thi wordis.
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 I schal be glad on thi spechis; as he that fyndith many spuylis.
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 I hatide and wlatide wickidnesse; forsothe Y louede thi lawe.
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 I seide heriyngis to thee seuene sithis in the dai; on the domes of thi riytfulnesse.
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 Miche pees is to hem that louen thi lawe; and no sclaundir is to hem.
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 Lord, Y abood thin heelthe; and Y louede thin heestis.
Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167 Mi soule kepte thi witnessyngis; and louede tho greetli.
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168 I kepte thi `comaundementis, and thi witnessingis; for alle my weies ben in thi siyt.
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 Lord, my biseching come niy in thi siyt; bi thi speche yyue thou vndurstonding to me.
Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170 Myn axing entre in thi siyt; bi thi speche delyuere thou me.
Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
171 Mi lippis schulen telle out an ympne; whanne thou hast tauyte me thi iustifiyngis.
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172 Mi tunge schal pronounce thi speche; for whi alle thi comaundementis ben equite.
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173 Thin hond be maad, that it saue me; for Y haue chose thin heestis.
Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174 Lord, Y coueitide thin heelthe; and thi lawe is my thenking.
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175 Mi soule schal lyue, and schal herie thee; and thi domes schulen helpe me.
Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176 I erride as a scheep that perischide; Lord, seke thi seruaunt, for Y foryat not thi comaundementis.
Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
