Psalms 119
1 Alleluia. Blessid ben men with out wem in the weie; that gon in the lawe of the Lord.
Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
2 Blessid ben thei, that seken hise witnessingis; seken him in al the herte.
Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
3 For thei that worchen wickidnesse; yeden not in hise weies.
og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
4 Thou hast comaundid; that thin heestis be kept greetly.
Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
5 I wolde that my weies be dressid; to kepe thi iustifiyngis.
Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
6 Thanne Y schal not be schent; whanne Y schal biholde perfitli in alle thin heestis.
da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
7 I schal knouleche to thee in the dressing of herte; in that that Y lernyde the domes of thi riytfulnesse.
Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
8 I schal kepe thi iustifiyngis; forsake thou not me on ech side.
Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
9 In what thing amendith a yong waxinge man his weie? in keping thi wordis.
Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
10 In al myn herte Y souyte thee; putte thou me not awei fro thin heestis.
Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 In myn herte Y hidde thi spechis; that Y do not synne ayens thee.
Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
12 Lord, thou art blessid; teche thou me thi iustifiyngis.
Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
13 In my lippis Y haue pronounsid; alle the domes of thi mouth.
Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
14 I delitide in the weie of thi witnessingis; as in alle richessis.
Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
15 I schal be ocupied in thin heestis; and Y schal biholde thi weies.
Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16 I schal bithenke in thi iustifiyngis; Y schal not foryete thi wordis.
Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
17 Yelde to thi seruaunt; quiken thou me, and Y schal kepe thi wordis.
Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
18 Liytne thou myn iyen; and Y schal biholde the merueils of thi lawe.
Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
19 I am a comeling in erthe; hide thou not thin heestis fro me.
Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Mi soule coueitide to desire thi iustifiyngis; in al tyme.
Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
21 Thou blamedist the proude; thei ben cursid, that bowen awei fro thin heestis.
Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
22 Do thou awei `fro me schenschipe and dispising; for Y souyte thi witnessingis.
Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
23 For whi princis saten, and spaken ayens me; but thi seruaunt was exercisid in thi iustifiyngis.
Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
24 For whi and thi witnessyngis is my thenkyng; and my counsel is thi iustifiyngis.
Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
25 Mi soule cleuede to the pawment; quykine thou me bi thi word.
Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
26 I telde out my weies, and thou herdist me; teche thou me thi iustifiyngis.
Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
27 Lerne thou me the weie of thi iustifiyngis; and Y schal be exercisid in thi merueils.
Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
28 Mi soule nappide for anoye; conferme thou me in thi wordis.
Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
29 Remoue thou fro me the weie of wickidnesse; and in thi lawe haue thou merci on me.
Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
30 I chees the weie of treuthe; Y foryat not thi domes.
Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
31 Lord, Y cleuede to thi witnessyngis; nyle thou schende me.
Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
32 I ran the weie of thi comaundementis; whanne thou alargidist myn herte.
Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33 Lord, sette thou to me a lawe, the weie of thi iustifiyngis; and Y schal seke it euere.
Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34 Yyue thou vndurstonding to me, and Y schal seke thi lawe; and Y schal kepe it in al myn herte.
Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35 Lede me forth in the path of thin heestis; for Y wolde it.
Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
36 `Bowe thou myn herte in to thi witnessingus; and not in to aueryce.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
37 Turne thou awei myn iyen, that `tho seen not vanyte; quykene thou me in thi weie.
Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
38 Ordeyne thi speche to thi seruaunt; in thi drede.
Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
39 Kitte awey my schenschip, which Y supposide; for thi domes ben myrie.
Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
40 Lo! Y coueitide thi comaundementis; quikene thou me in thin equite.
Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
41 And, Lord, thi merci come on me; thin heelthe come bi thi speche.
Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
42 And Y schal answere a word to men seiynge schenschipe to me; for Y hopide in thi wordis.
Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
43 And take thou not awei fro my mouth the word of treuthe outerli; for Y hopide aboue in thi domes.
Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
44 And Y schal kepe thi lawe euere; in to the world, and in to the world of world.
Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
45 And Y yede in largenesse; for Y souyte thi comaundementis.
Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
46 And Y spak of thi witnessyngis in the siyt of kingis; and Y was not schent.
Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
47 And Y bithouyte in thin heestis; whiche Y louede.
Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
48 And Y reiside myn hondis to thi comaundementis, whiche Y louede; and Y schal be excercisid in thi iustifiyngis.
Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
49 Lord, haue thou mynde on thi word to thi seruaunt; in which word thou hast youe hope to me.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
50 This coumfortide me in my lownesse; for thi word quikenede me.
Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
51 Proude men diden wickidli bi alle thingis; but Y bowide not awei fro thi lawe.
De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
52 Lord, Y was myndeful on thi domes fro the world; and Y was coumfortid.
Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
53 Failing helde me; for synneris forsakinge thi lawe.
Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
54 Thi iustifiyngis weren delitable to me to be sungun; in the place of my pilgrimage.
Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Lord, Y hadde mynde of thi name bi niyt; and Y kepte thi lawe.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
56 This thing was maad to me; for Y souyte thi iustifiyngis.
Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
57 Lord, my part; Y seide to kepe thi lawe.
Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
58 I bisouyte thi face in al myn herte; haue thou merci on me bi thi speche.
Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
59 I bithouyte my weies; and Y turnede my feet in to thi witnessyngis.
Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 I am redi, and Y am not disturblid; to kepe thi comaundementis.
Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
61 The coordis of synneris han biclippid me; and Y haue not foryete thi lawe.
De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
62 At mydnyyt Y roos to knouleche to thee; on the domes of thi iustifiyngis.
Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
63 I am parcener of alle that dreden thee; and kepen thin heestis.
Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
64 Lord, the erthe is ful of thi merci; teche thou me thi iustifiyngis.
Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
65 Lord, thou hast do goodnesse with thi seruaunt; bi thi word.
Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
66 Teche thou me goodnesse, and loore, and kunnyng; for Y bileuede to thin heestis.
Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
67 Bifor that Y was maad meke, Y trespasside; therfor Y kepte thi speche.
Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
68 Thou art good; and in thi goodnesse teche thou me thi iustifiyngis.
Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
69 The wickidnesse of hem that ben proude, is multiplied on me; but in al myn herte Y schal seke thin heestis.
De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
70 The herte of hem is cruddid as mylk; but Y bithouyte thi lawe.
Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
71 It is good to me, that thou hast maad me meke; that Y lerne thi iustifiyngis.
Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
72 The lawe of thi mouth is betere to me; than thousyndis of gold and of siluer.
Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
73 Thin hondis maden me, and fourmeden me; yyue thou vndurstondyng to me, that Y lerne thin heestis.
Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
74 Thei that dreden thee schulen se me, and schulen be glad; for Y hopide more on thi wordis.
De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
75 Lord, Y knewe, that thi domes ben equite; and in thi treuth thou hast maad me meke.
Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
76 Thi merci be maad, that it coumforte me; bi thi speche to thi seruaunt.
Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Thi merciful doyngis come to me, and Y schal lyue; for thi lawe is my thenkyng.
Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
78 Thei that ben proude be schent, for vniustli thei diden wickidnesse ayens me; but Y schal be exercisid in thin heestis.
Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
79 Thei that dreden thee be turned to me; and thei that knowen thi witnessyngis.
Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
80 Myn herte be maad vnwemmed in thi iustifiyngis; that Y be not schent.
Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
81 Mi soule failide in to thin helthe; and Y hopide more on thi word.
Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
82 Myn iyen failiden in to thi speche; seiynge, Whanne schalt thou coumforte me?
Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
83 For Y am maad as a bowge in frost; Y haue not foryete thi iustifiyngis.
Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
84 Hou many ben the daies of thi seruaunt; whanne thou schalt make doom of hem that pursuen me?
Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
85 Wickid men telden to me ianglyngis; but not as thi lawe.
De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
86 Alle thi comaundementis ben treuthe; wickid men han pursued me, helpe thou me.
Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
87 Almeest thei endiden me in erthe; but I forsook not thi comaundementis.
De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
88 Bi thi mersi quikene thou me; and Y schal kepe the witnessingis of thi mouth.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
89 Lord, thi word dwellith in heuene; with outen ende.
Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
90 Thi treuthe dwellith in generacioun, and in to generacioun; thou hast foundid the erthe, and it dwellith.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
91 The dai lastith contynueli bi thi ordynaunce; for alle thingis seruen to thee.
De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
92 No but that thi lawe was my thenking; thanne perauenture Y hadde perischid in my lownesse.
Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
93 With outen ende Y schal not foryete thi iustifiyngis; for in tho thou hast quikened me.
Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
94 I am thin, make thou me saaf; for Y haue souyt thi iustifiyngis.
Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
95 Synneris aboden me, for to leese me; Y vndurstood thi witnessingis.
De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
96 I siy the ende of al ende; thi comaundement is ful large.
Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
97 Lord, hou louede Y thi lawe; al dai it is my thenking.
Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
98 Aboue myn enemyes thou madist me prudent bi thi comaundement; for it is to me with outen ende.
Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
99 I vndurstood aboue alle men techinge me; for thi witnessingis is my thenking.
Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
100 I vndirstood aboue eelde men; for Y souyte thi comaundementis.
Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
101 I forbeed my feet fro al euel weie; that Y kepe thi wordis.
Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102 I bowide not fro thi domes; for thou hast set lawe to me.
Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
103 Thi spechis ben ful swete to my cheekis; aboue hony to my mouth.
Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
104 I vnderstood of thin heestis; therfor Y hatide al the weie of wickidnesse.
Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
105 Thi word is a lanterne to my feet; and liyt to my pathis.
Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
106 I swoor, and purposide stidefastli; to kepe the domes of thi riytfulnesse.
Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
107 I am maad low bi alle thingis; Lord, quykene thou me bi thi word.
Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108 Lord, make thou wel plesinge the wilful thingis of my mouth; and teche thou me thi domes.
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
109 Mi soule is euere in myn hondis; and Y foryat not thi lawe.
Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
110 Synneris settiden a snare to me; and Y erride not fro thi comaundementis.
De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
111 I purchasside thi witnessyngis bi eritage with outen ende; for tho ben the ful ioiyng of myn herte.
Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
112 I bowide myn herte to do thi iustifiyngis with outen ende; for reward.
Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
113 I hatide wickid men; and Y louede thi lawe.
De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
114 Thou art myn helpere, and my `taker vp; and Y hopide more on thi word.
Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
115 Ye wickide men, bowe awei fro me; and Y schal seke the comaundementis of my God.
Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
116 Vp take thou me bi thi word, and Y schal lyue; and schende thou not me fro myn abydyng.
Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
117 Helpe thou me, and Y schal be saaf; and Y schal bithenke euere in thi iustifiyngis.
Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
118 Thou hast forsake alle men goynge awey fro thi domes; for the thouyt of hem is vniust.
Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
119 I arettide alle the synneris of erthe brekeris of the lawe; therfor Y louede thi witnessyngis.
Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Naile thou my fleischis with thi drede; for Y dredde of thi domes.
Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
121 I dide doom and riytwisnesse; bitake thou not me to hem that falsli chalengen me.
Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
122 Take vp thi seruaunt in to goodnesse; thei that ben proude chalenge not me.
Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
123 Myn iyen failiden in to thin helthe; and in to the speche of thi riytfulnesse.
Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
124 Do thou with thi seruaunt bi thi merci; and teche thou me thi iustifiyngis.
Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
125 I am thi seruaunt, yyue thou vndurstondyng to me; that Y kunne thi witnessingis.
Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
126 Lord, it is tyme to do; thei han distried thi lawe.
Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
127 Therfor Y louede thi comaundementis; more than gold and topazion.
Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
128 Therfor Y was dressid to alle thin heestis; Y hatide al wickid weie.
Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
129 Lord, thi witnessingis ben wondirful; therfor my soule souyte tho.
Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
130 Declaring of thi wordis liytneth; and yyueth vnderstonding to meke men.
Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
131 I openede my mouth, and drouy the spirit; for Y desiride thi comaundementis.
Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
132 Biholde thou on me, and haue merci on me; bi the dom of hem that louen thi name.
Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
133 Dresse thou my goyingis bi thi speche; that al vnriytfulnesse haue not lordschip on me.
Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
134 Ayeyn bie thou me fro the false chalengis of men; that Y kepe thin heestis.
Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
135 Liytne thi face on thi seruaunt; and teche thou me thi iustifiyngis.
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
136 Myn iyen ledden forth the outgoynges of watris; for thei kepten not thi lawe.
Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
137 Lord, thou art iust; and thi dom is riytful.
Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
138 Thou hast comaundid riytfulnesse, thi witnessingis; and thi treuthe greetli to be kept.
Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
139 Mi feruent loue made me to be meltid; for myn enemys foryaten thi wordis.
Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
140 Thi speche is greetli enflawmed; and thi seruaunt louede it.
Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
141 I am yong, and dispisid; Y foryat not thi iustifiyngis.
Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
142 Lord, thi riytfulnesse is riytfulnesse with outen ende; and thi lawe is treuthe.
Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
143 Tribulacioun and angwische founden me; thin heestis is my thenking.
Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
144 Thi witnessyngis is equite with outen ende; yyue thou vndirstondyng to me, and Y schal lyue.
Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
145 I criede in al myn herte, Lord, here thou me; and Y schal seke thi iustifiyngis.
Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146 I criede to thee, make thou me saaf; that Y kepe thi comaundementis.
Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
147 I bifor cam in ripenesse, and Y criede; Y hopide aboue on thi wordis.
Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
148 Myn iyen bifor camen to thee ful eerli; that Y schulde bithenke thi speches.
Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
149 Lord, here thou my vois bi thi merci; and quykene thou me bi thi doom.
Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
150 Thei that pursuen me neiyden to wickidnesse; forsothe thei ben maad fer fro thi lawe.
De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
151 Lord, thou art nyy; and alle thi weies ben treuthe.
Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
152 In the bigynnyng Y knewe of thi witnessingis; for thou hast foundid tho with outen ende.
Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
153 Se thou my mekenesse, and delyuere thou me; for Y foryat not thi lawe.
Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
154 Deme thou my dom, and ayenbie thou me; quikene thou me for thi speche.
Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
155 Heelthe is fer fro synners; for thei souyten not thi iustifiyngis.
Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
156 Lord, thi mercies ben manye; quykene thou me bi thi dom.
Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
157 Thei ben manye that pursuen me, and doen tribulacioun to me; Y bowide not awei fro thi witnessingis.
Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
158 I siy brekers of the lawe, and Y was meltid; for thei kepten not thi spechis.
Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
159 Lord, se thou, for Y louede thi comaundementis; quikene thou me in thi merci.
Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
160 The bigynnyng of thi wordis is treuthe; alle the domes of thi riytwisnesse ben withouten ende.
Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
161 Princes pursueden me with outen cause; and my herte dredde of thi wordis.
Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
162 I schal be glad on thi spechis; as he that fyndith many spuylis.
Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
163 I hatide and wlatide wickidnesse; forsothe Y louede thi lawe.
Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
164 I seide heriyngis to thee seuene sithis in the dai; on the domes of thi riytfulnesse.
Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
165 Miche pees is to hem that louen thi lawe; and no sclaundir is to hem.
Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
166 Lord, Y abood thin heelthe; and Y louede thin heestis.
Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
167 Mi soule kepte thi witnessyngis; and louede tho greetli.
Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
168 I kepte thi `comaundementis, and thi witnessingis; for alle my weies ben in thi siyt.
Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
169 Lord, my biseching come niy in thi siyt; bi thi speche yyue thou vndurstonding to me.
Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
170 Myn axing entre in thi siyt; bi thi speche delyuere thou me.
Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
171 Mi lippis schulen telle out an ympne; whanne thou hast tauyte me thi iustifiyngis.
Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
172 Mi tunge schal pronounce thi speche; for whi alle thi comaundementis ben equite.
Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
173 Thin hond be maad, that it saue me; for Y haue chose thin heestis.
Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
174 Lord, Y coueitide thin heelthe; and thi lawe is my thenking.
Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
175 Mi soule schal lyue, and schal herie thee; and thi domes schulen helpe me.
Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
176 I erride as a scheep that perischide; Lord, seke thi seruaunt, for Y foryat not thi comaundementis.
Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
