Psalms 11

1 To the victorie of Dauid. I triste in the Lord; hou seien ye to my soule, Passe thou ouere in to an hil, as a sparowe doith?

Til Sangmesteren. Af David. Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: »Fly som en Fugl til Bjergene!

2 For lo! synneris han bent a bouwe; thei han maad redi her arowis in an arowe caas; `for to schete in derknesse riytful men in herte.

Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette paa Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.

3 For thei han distryed, whom thou hast maad perfit; but what dide the riytful man?

Naar selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?«

4 The Lord is in his hooli temple; he is Lord, his seete is in heuene. Hise iyen biholden on a pore man; hise iyelidis axen the sones of men.

HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENS Trone; paa Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;

5 The Lord axith a iust man, and vnfeithful man; but he, that loueth wickidnesse, hatith his soule.

retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;

6 He schal reyne snaris on `synful men; fier, brymston, and the spirit of tempestis ben the part of the cuppe of hem.

over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmaalte Bæger.

7 For the Lord is riytful, and louede riytfulnessis; his cheer siy equite, `ethir euennesse.

Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Aasyn!