Psalms 109
1 To victorye, the salm of Dauid.
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
2 God, holde thou not stille my preisyng; for the mouth of the synner, and the mouth of the gileful man is openyd on me.
Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
3 Thei spaken ayens me with a gileful tunge, and thei cumpassiden me with wordis of hatrede; and fouyten ayens me with out cause.
med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4 For that thing that thei schulden loue me, thei bacbitiden me; but Y preiede.
til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
5 And thei settiden ayens me yuelis for goodis; and hatrede for my loue.
de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6 Ordeyne thou a synner on him; and the deuel stonde on his riyt half.
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,
7 Whanne he is demed, go he out condempned; and his preier `be maad in to synne.
lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
8 Hise daies be maad fewe; and another take his bischopriche.
hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;
9 Hise sones be maad faderles; and his wijf a widewe.
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
10 Hise sones tremblinge be born ouer, and begge; and be cast out of her habitaciouns.
hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
11 An vsurere seke al his catel; and aliens rauysche hise trauelis.
Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
12 Noon helpere be to him; nether ony be that haue mercy on hise modirles children.
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
13 Hise sones be maad in to perisching; the name of him be don awei in oon generacioun.
hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;
14 The wickidnesse of hise fadris come ayen in to mynde in the siyt of the Lord; and the synne of his modir be not don awei.
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
15 Be thei maad euere ayens the Lord; and the mynde of hem perische fro erthe.
altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
16 For that thing that he thouyte not to do merci,
fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
17 and he pursuede a pore man and beggere; and to slee a man compunct in herte.
han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!
18 And he louede cursing, and it schal come to hym; and he nolde blessing, and it schal be maad fer fro him. And he clothide cursing as a cloth, and it entride as water in to hise ynnere thingis; and as oile in hise boonus.
Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19 Be it maad to him as a cloth, with which he is hilyd; and as a girdil, with which he is euere gird.
den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!
20 This is the werk of hem that bacbiten me anentis the Lord; and that speke yuels ayens my lijf.
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21 And thou, Lord, Lord, do with me for thi name; for thi merci is swete.
Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!
22 Delyuere thou me, for Y am nedi and pore; and myn herte is disturblid with ynne me.
Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;
23 I am takun awei as a schadowe, whanne it bowith awei; and Y am schakun awei as locustis.
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
24 Mi knees ben maad feble of fasting; and my fleische was chaungid for oile.
af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
25 And Y am maad schenschipe to hem; thei sien me, and moueden her heedis.
til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.
26 Mi Lord God, helpe thou me; make thou me saaf bi thi merci.
Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27 And thei schulen wite, that this is thin hond; and thou, Lord, hast do it.
saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!
28 Thei schulen curse, and thou schalt blesse, thei that risen ayens me, be schent; but thi seruaunt schal be glad.
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
29 Thei that bacbiten me, be clothid with schame; and be thei hilid with her schenschipe as with a double cloth.
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
30 I schal knouleche to the Lord greetli with my mouth; and Y schal herie hym in the myddil of many men.
Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
31 Which stood nyy on the riyt half of a pore man; to make saaf my soule fro pursueris.
thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
