Proverbs 1
1 The parablis of Salomon, the sone of Dauid, king of Israel;
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 to kunne wisdom and kunnyng;
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 to vndurstonde the wordis of prudence; and to take the lernyng of teching; to take riytfulnesse, and dom, and equyte;
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 that felnesse be youun to litle children, and kunnyng, and vndurstonding to a yong wexynge man.
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 A wise man heringe schal be wisere; and a man vndurstondinge schal holde gouernails.
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 He schal perseyue a parable, and expownyng; the wordis of wise men, and the derk figuratif spechis of hem.
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
7 The drede of the Lord is the bigynning of wisdom; foolis dispisen wisdom and teching.
HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
8 My sone, here thou the teching of thi fadir, and forsake thou not the lawe of thi modir;
Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 that grace be addid, ethir encreessid, to thin heed, and a bie to thi necke.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Mi sone, if synneris flateren thee, assente thou not to hem.
Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
11 If thei seien, Come thou with vs, sette we aspies to blood, hide we snaris of disseitis ayens an innocent without cause;
Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
12 swolowe we him, as helle swolowith a man lyuynge; and al hool, as goynge doun in to a lake; we schulen fynde al preciouse catel, (Sheol h7585)
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Haar, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 we schulen fille oure housis with spuylis; sende thou lot with vs,
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 o purs be of vs alle;
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
15 my sone, go thou not with hem; forbede thi foot fro the pathis of hem.
— min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 For the feet of hem rennen to yuel; and thei hasten to schede out blood.
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 But a net is leid in veyn bifore the iyen of briddis, that han wengis.
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 Also `thilke wickid disseyueris setten aspies ayens her owne blood; and maken redi fraudis ayens her soulis.
de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 So the pathis of ech auerouse man rauyschen the soulis of hem that welden.
Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
20 Wisdom prechith with outforth; in stretis it yyueth his vois.
Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
21 It crieth ofte in the heed of cumpenyes; in the leeues of yatis of the citee it bringith forth hise wordis,
oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 and seith, Hou long, ye litle men in wit, louen yong childhod, and foolis schulen coueyte tho thingis, that ben harmful to hem silf, and vnprudent men schulen hate kunnyng?
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
23 Be ye conuertid at my repreuyng; lo, Y schal profre forth to you my spirit, and Y schal schewe my wordis.
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 For Y clepide, and ye forsoken; Y helde forth myn hond, and noon was that bihelde.
Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 Ye dispisiden al my councel; and chargiden not my blamyngis.
men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
26 And Y schal leiye in youre perisching; and Y schal scorne you, whanne that, that ye dreden, cometh to you.
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
27 Whanne sodeyne wretchidnesse fallith in, and perisching bifallith as tempest; whanne tribulacioun and angwisch cometh on you.
naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
28 Thanne thei schulen clepe me, and Y schal not here; thei schulen rise eerli, and thei schulen not fynde me.
Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
29 For thei hatiden teching, and thei token not the drede of the Lord,
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
30 nether assentiden to my councel, and depraueden al myn amendyng.
mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
31 Therfor thei schulen ete the fruytis of her weie; and thei schulen be fillid with her counseils.
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
32 The turnyng awei of litle men in wit schal sle hem; and the prosperite of foolis schal leese hem.
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 But he that herith me, schal reste with outen drede; and he schal vse abundaunce, whanne the drede of yuels is takun awei.
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
