Proverbs 8
1 Whether wisdom crieth not ofte; and prudence yyueth his vois?
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 In souereyneste and hiy coppis, aboue the weie, in the myddis of pathis,
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 and it stondith bisidis the yate of the citee, in thilke closyngis, and spekith, and seith, A!
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 ye men, Y crie ofte to you; and my vois is to the sones of men.
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Litle children, vndirstonde ye wisdom; and ye vnwise men, `perseyue wisdom.
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Here ye, for Y schal speke of grete thingis; and my lippis schulen be openyd, to preche riytful thingis.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 My throte schal bithenke treuthe; and my lippis schulen curse a wickid man.
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 My wordis ben iust; no schrewid thing, nether weiward is in tho.
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 `My wordis ben riytful to hem that vndurstonden; and ben euene to hem that fynden kunnyng.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Take ye my chastisyng, and not money; chese ye teching more than tresour.
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 For wisdom is betere than alle richessis moost preciouse; and al desirable thing mai not be comparisound therto.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Y, wisdom, dwelle in counsel; and Y am among lernyd thouytis.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 The drede of the Lord hatith yuel; Y curse boost, and pride, and a schrewid weie, and a double tungid mouth.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 Counseil is myn, and equyte `is myn; prudence is myn, and strengthe `is myn.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Kyngis regnen bi me; and the makeris of lawis demen iust thingis bi me.
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 Princis comaunden bi me; and myyti men demen riytfulnesse bi me.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 I loue hem that louen me; and thei that waken eerli to me, schulen fynde me.
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 With me ben rychessis, and glorie; souereyn richessis, and riytfulnesse.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 My fruyt is betere than gold, and precyouse stoon; and my seedis ben betere than chosun siluer.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 Y go in the weies of riytfulnesse, in the myddis of pathis of doom;
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 that Y make riche hem that louen me, and that Y fille her tresouris.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 The Lord weldide me in the bigynnyng of hise weies; bifore that he made ony thing, at the bigynnyng.
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 Fro with out bigynnyng Y was ordeined; and fro elde tymes, bifor that the erthe was maad.
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 Depthis of watris weren not yit; and Y was conseyued thanne. The wellis of watris hadden not brokun out yit,
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 and hillis stoden not togidere yit bi sad heuynesse; bifor litil hillis Y was born.
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 Yit he hadde not maad erthe; and floodis, and the herris of the world.
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 Whanne he made redi heuenes, Y was present; whanne he cumpasside the depthis of watris bi certeyn lawe and cumpas.
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 Whanne he made stidfast the eir aboue; and weiede the wellis of watris.
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 Whanne he cumpasside to the see his marke; and settide lawe to watris, that tho schulden not passe her coostis. Whanne he peiside the foundementis of erthe;
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 Y was making alle thingis with him. And Y delitide bi alle daies, and pleiede bifore hym in al tyme,
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 and Y pleiede in the world; and my delices ben to be with the sones of men.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 Now therfor, sones, here ye me; blessid ben thei that kepen my weies.
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Here ye teching, and be ye wise men; and nile ye caste it awei.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Blessid is the man that herith me, and that wakith at my yatis al dai; and kepith at the postis of my dore.
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 He that fyndith me, schal fynde lijf; and schal drawe helthe of the Lord.
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 But he that synneth ayens me, schal hurte his soule; alle that haten me, louen deeth.
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
