Proverbs 7
1 Mi sone, kepe thou my wordis; and kepe myn heestis to thee. Sone, onoure thou the Lord, and thou schalt be `myyti; but outakun hym drede thou not an alien.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
2 Kepe thou myn heestis, and thou schalt lyue; and my lawe as the appil of thin iyen.
vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Bynde thou it in thi fyngris; write thou it in the tablis of thin herte.
bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
4 Seie thou to wisdom, Thou art my sistir; and clepe thou prudence thi frendesse.
sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
5 That it kepe thee fro a straunge womman; and fro an alien womman, that makith hir wordis swete.
at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 For whi fro the wyndow of myn hous bi the latijs Y bihelde; and Y se litle children.
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 I biholde a yong man coward,
og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 that passith bi the stretis, bisidis the corner; and he
han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
9 goith niy the weie of hir hous in derk tyme, whanne the dai drawith to niyt, in the derknessis and myst of the nyyt.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 And lo! a womman, maad redi with ournement of an hoore to disseyue soulis, meetith hym, and sche is a ianglere, and goynge about,
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 and vnpacient of reste, and mai not stonde in the hous with hir feet;
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 and now without forth, now in stretis, now bisidis corneris sche `aspieth.
snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
13 And sche takith, and kissith the yong man; and flaterith with wowynge cheer, and seith, Y ouyte sacrifices for heelthe;
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 to dai Y haue yolde my vowis.
"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Therfor Y yede out in to thi meetyng, and Y desiride to se thee; and Y haue founde thee.
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Y haue maad my bed with coordis, Y haue arayed with tapetis peyntid of Egipt;
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
17 Y haue bispreynt my bed with myrre, and aloes, and canel.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Come thou, be we fillid with tetis, and vse we collyngis that ben coueitid; til the dai bigynne to be cleer.
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 For myn hosebonde is not in his hows; he is goon a ful long weie.
Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
20 He took with hym a bagge of money; he schal turne ayen in to his hous in the dai of ful moone.
Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
21 Sche boonde hym with many wordis; and sche drow forth hym with flateryngis of lippis.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Anoon he as an oxe led to slayn sacrifice sueth hir, and as a ioli lomb and vnkunnynge; and the fool woot not, that he is drawun to bondys,
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 til an arowe perse his mawe. As if a brid hastith to the snare; and woot not, that it is don of the perel of his lijf.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Now therfor, my sone, here thou me; and perseyue the wordis of my mouth.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Lest thi soule be drawun awei in the weies of hir; nether be thou disseyued in the pathis of hir.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
26 For sche castide doun many woundid men; and alle strongeste men weren slayn of hir.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
