Proverbs 7
1 Mi sone, kepe thou my wordis; and kepe myn heestis to thee. Sone, onoure thou the Lord, and thou schalt be `myyti; but outakun hym drede thou not an alien.
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 Kepe thou myn heestis, and thou schalt lyue; and my lawe as the appil of thin iyen.
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 Bynde thou it in thi fyngris; write thou it in the tablis of thin herte.
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 Seie thou to wisdom, Thou art my sistir; and clepe thou prudence thi frendesse.
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 That it kepe thee fro a straunge womman; and fro an alien womman, that makith hir wordis swete.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 For whi fro the wyndow of myn hous bi the latijs Y bihelde; and Y se litle children.
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 I biholde a yong man coward,
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 that passith bi the stretis, bisidis the corner; and he
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 goith niy the weie of hir hous in derk tyme, whanne the dai drawith to niyt, in the derknessis and myst of the nyyt.
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 And lo! a womman, maad redi with ournement of an hoore to disseyue soulis, meetith hym, and sche is a ianglere, and goynge about,
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 and vnpacient of reste, and mai not stonde in the hous with hir feet;
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 and now without forth, now in stretis, now bisidis corneris sche `aspieth.
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 And sche takith, and kissith the yong man; and flaterith with wowynge cheer, and seith, Y ouyte sacrifices for heelthe;
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 to dai Y haue yolde my vowis.
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 Therfor Y yede out in to thi meetyng, and Y desiride to se thee; and Y haue founde thee.
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 Y haue maad my bed with coordis, Y haue arayed with tapetis peyntid of Egipt;
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 Y haue bispreynt my bed with myrre, and aloes, and canel.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Come thou, be we fillid with tetis, and vse we collyngis that ben coueitid; til the dai bigynne to be cleer.
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 For myn hosebonde is not in his hows; he is goon a ful long weie.
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 He took with hym a bagge of money; he schal turne ayen in to his hous in the dai of ful moone.
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 Sche boonde hym with many wordis; and sche drow forth hym with flateryngis of lippis.
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Anoon he as an oxe led to slayn sacrifice sueth hir, and as a ioli lomb and vnkunnynge; and the fool woot not, that he is drawun to bondys,
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 til an arowe perse his mawe. As if a brid hastith to the snare; and woot not, that it is don of the perel of his lijf.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 Now therfor, my sone, here thou me; and perseyue the wordis of my mouth.
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 Lest thi soule be drawun awei in the weies of hir; nether be thou disseyued in the pathis of hir.
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 For sche castide doun many woundid men; and alle strongeste men weren slayn of hir.
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
