Proverbs 6
1 Mi sone, if thou hast bihiyt for thi freend; thou hast fastned thin hoond at a straunger.
Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,
2 Thou art boundun bi the wordis of thi mouth; and thou art takun with thin owne wordis.
er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
3 Therfor, my sone, do thou that that Y seie, and delyuere thi silf; for thou hast fallun in to the hond of thi neiybore. Renne thou aboute, haste thou, reise thi freend;
gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;
4 yyue thou not sleep to thin iyen, nether thin iyeliddis nappe.
und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,
5 Be thou rauyschid as a doo fro the hond; and as a bridde fro aspiyngis of the foulere.
red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.
6 O! thou slowe man, go to the `amte, ether pissemyre; and biholde thou hise weies, and lerne thou wisdom.
Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
7 Which whanne he hath no duyk, nethir comaundour, nether prince;
Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8 makith redi in somer mete to hym silf, and gaderith togidere in heruest that, that he schal ete.
sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
9 Hou long schalt thou, slow man, slepe? whanne schalt thou rise fro thi sleep?
Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?
10 A litil thou schalt slepe, a litil thou schalt nappe; a litil thou schalt ioyne togidere thin hondis, that thou slepe.
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
11 And nedynesse, as a weigoere, schal come to thee; and pouert, as an armed man. Forsothe if thou art not slow, thi ripe corn schal come as a welle; and nedynesse schal fle fer fro thee.
som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
12 A man apostata, a man vnprofitable, he goith with a weiward mouth;
En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
13 he bekeneth with iyen, he trampith with the foot, he spekith with the fyngur,
som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
14 bi schrewid herte he ymagyneth yuel, and in al tyme he sowith dissenciouns.
som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15 His perdicioun schal come to hym anoon, and he schal be brokun sodeynli; and he schal no more haue medecyn.
derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.
16 Sixe thingis ben, whyche the Lord hatith; and hise soule cursith the seuenthe thing.
Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
17 Hiye iyen, a tunge liere, hondis schedinge out innocent blood,
Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
18 an herte ymagynynge worste thouytis, feet swifte to renne in to yuel,
et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,
19 a man bringynge forth lesingis, a fals witnesse; and him that sowith discordis among britheren.
falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
20 Mi sone, kepe the comaundementis of thi fadir; and forsake not the lawe of thi modir.
Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
21 Bynde thou tho continueli in thin herte; and cumpasse `to thi throte.
bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22 Whanne thou goist, go tho with thee; whanne thou slepist, kepe tho thee; and thou wakynge speke with tho.
på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;
23 For the comaundement of God is a lanterne, and the lawe is liyt, and the blamyng of techyng is the weie of lijf;
thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24 `that the comaundementis kepe thee fro an yuel womman, and fro a flaterynge tunge of a straunge womman.
for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
25 Thin herte coueite not the fairnesse of hir; nether be thou takun bi the signes of hir.
Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26 For the prijs of an hoore is vnnethe of o loof; but a womman takith the preciouse soule of a man.
Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27 Whether a man mai hide fier in his bosum, that hise clothis brenne not;
Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28 ethir go on colis, and hise feet be not brent?
Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29 So he that entrith to the wijf of his neiybore; schal not be cleene, whanne he hath touchid hir.
Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
30 It is not greet synne, whanne a man stelith; for he stelith to fille an hungri soule.
Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?
31 And he takun schal yelde the seuenthe fold; and he schal yyue al the catel of his hous, and schal delyuere hym silf.
Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32 But he that is avouter; schal leese his soule, for the pouert of herte.
Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;
33 He gaderith filthe, and sclaundrith to hym silf; and his schenschip schal not be don awei.
han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34 For the feruent loue and strong veniaunce of the man schal not spare in the dai of veniaunce,
Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;
35 nether schal assente to the preieris of ony; nether schal take ful many yiftis for raunsum.
ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
