Proverbs 30
1 The wordis of hym that gaderith, of the sone spuynge. The prophesie which a man spak, with whom God was, and which man was coumfortid bi God dwellyng with hym,
Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
2 and seide, Y am the moost fool of men; and the wisdom of men is not with me.
thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
3 Y lernede not wisdom; and Y knew not the kunnyng of hooli men.
Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
4 Who stiede in to heuene, and cam doun? Who helde togidere the spirit in hise hondis? who bonde togidere watris as in a cloth? Who reiside alle the endis of erthe? What is name of hym? and what is the name of his sone, if thou knowist?
Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
5 Ech word of God is a scheld set a fiere, to alle that hopen in hym.
Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
6 Adde thou not ony thing to the wordis of hym, and thou be repreued, and be foundun a liere.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7 I preiede thee twei thingis; denye not thou to me, bifor that Y die.
Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Make thou fer fro me vanyte and wordis of leesyng; yyue thou not to me beggery and richessis; yyue thou oneli necessaries to my lijflode;
Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
9 lest perauenture Y be fillid, and be drawun to denye, and seie, Who is the Lord? and lest Y compellid bi nedynesse, stele, and forswere the name of my God.
at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10 Accuse thou not a seruaunt to his lord, lest perauenture he curse thee, and thou falle doun.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
11 A generacioun that cursith his fadir, and that blessith not his modir.
Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12 A generacioun that semeth cleene to it silf, and netheles is not waischun fro hise filthis.
en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13 A generacioun whose iyen ben hiy, and the iye liddis therof ben reisid in to hiy thingis.
en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14 A generacioun that hath swerdis for teeth, and etith with hise wank teeth; that it ete nedi men of erthe, and the porails of men.
en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 The watir leche hath twei douytris, seiynge, Brynge, bringe. Thre thingis ben vnable to be fillid, and the fourthe, that seith neuere, It suffisith;
Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
16 helle, and the mouth of the wombe, and the erthe which is neuere fillid with water; but fier seith neuere, It suffisith. (Sheol h7585)
Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
17 Crowis of the stronde picke out thilke iye, that scorneth the fadir, and that dispisith the child beryng of his modir; and the briddis of an egle ete that iye.
Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
18 Thre thingis ben hard to me, and outirli Y knowe not the fourthe thing;
Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19 the weye of an egle in heuene, the weie of a serpent on a stoon, the weie of a schip in the myddil of the see, and the weie of a man in yong wexynge age.
Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20 Siche is the weie of a womman auowtresse, which etith, and wipith hir mouth, and seith, Y wrouyte not yuel.
Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
21 The erthe is moued bi thre thingis, and the fourthe thing, which it may not susteyne;
Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22 bi a seruaunt, whanne he regneth; bi a fool, whanne he is fillid with mete;
En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
23 bi an hateful womman, whanne sche is takun in matrymonye; and bi an handmaide, whanne sche is eir of hir ladi.
en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
24 Foure ben the leeste thingis of erthe, and tho ben wisere than wise men;
Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
25 amtis, a feble puple, that maken redi mete in heruest to hem silf;
Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
26 a hare, a puple vnmyyti, that settith his bed in a stoon;
Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27 a locust hath no kyng, and al goith out bi cumpanyes; an euete enforsith with hondis,
Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
28 and dwellith in the housis of kingis.
Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
29 Thre thingis ben, that goon wel, and the fourthe thing, that goith richeli.
Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30 A lioun, strongeste of beestis, schal not drede at the meetyng of ony man;
Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31 a cok gird the leendis, and a ram, and noon is that schal ayenstonde him.
en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
32 He that apperith a fool, aftir that he is reisid an hiy; for if he hadde vndurstonde, he hadde sett hond on his mouth.
Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
33 Forsothe he that thristith strongli teetis, to drawe out mylk, thristith out botere; and he that smytith greetli, drawith out blood; and he that stirith iris, bringith forth discordis.
Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
