Proverbs 3
1 Mi sone, foryete thou not my lawe; and thyn herte kepe my comaundementis.
Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
2 For tho schulen sette to thee the lengthe of daies, and the yeeris of lijf, and pees.
Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.
3 Merci and treuthe forsake thee not; bynde thou tho to thi throte, and write in the tablis of thin herte.
Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;
4 And thou schalt fynde grace, and good teching bifore God and men.
saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.
5 Haue thou trist in the Lord, of al thin herte; and triste thou not to thi prudence.
Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!
6 In alle thi weies thenke thou on hym, and he schal dresse thi goyngis.
Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.
7 Be thou not wijs anentis thi silf; drede thou God, and go awei fro yuel.
Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde!
8 For whi helthe schal be in thi nawle, and moisting of thi boonys.
Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben.
9 Onoure thou the Lord of thi catel, and of the beste of alle thi fruytis yyue thou to pore men;
Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:
10 and thi bernes schulen be fillid with abundaunce, and pressours schulen flowe with wiyn.
Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.
11 My sone, caste thou not awei the teching of the Lord; and faile thou not, whanne thou art chastisid of him.
Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.
12 For the Lord chastisith hym, whom he loueth; and as a fadir in the sone he plesith hym.
Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.
13 Blessid is the man that fyndith wisdom, and which flowith with prudence.
Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand.
14 The geting therof is betere than the marchaundie of gold and of siluer; the fruytis therof ben the firste and clenneste.
Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld.
15 It is preciousere than alle richessis; and alle thingis that ben desirid, moun not be comparisound to this.
Den er dyrebarere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16 Lengthe of daies is in the riythalf therof, and richessis and glorie ben in the lifthalf therof.
I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære.
17 The weies therof ben feire weies, and alle the pathis therof ben pesible.
Dens Veje ere yndige Veje, og alle dens Stier ere Fred.
18 It is a tre of lijf to hem that taken it; and he that holdith it, is blessid.
Den er Livsens Træ for dem, som gribe den, og hver den, som holder fast paa den, skal prises salig.
19 The Lord foundide the erthe bi wisdom; he stablischide heuenes bi prudence.
Herren har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstand.
20 The depthis of watris braken out bi his wisdom; and cloudis wexen togidere bi dewe.
Ved hans Kundskab skiltes Dybene, og ved den dryppe Skyerne med Dug.
21 My sone, these thingis flete not awey fro thin iyen; kepe thou my lawe, and my counsel;
Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar Fasthed og Kløgt.
22 and lijf schal be to thi soule, and grace `schal be to thi chekis.
Og de skulle være Liv for din Sjæl og et Smykke for din Hals.
23 Thanne thou schalt go tristili in thi weie; and thi foot schal not snapere.
Da skal du vandre tryggelig paa din Vej, og du skal ikke støde din Fod.
24 If thou schalt slepe, thou schalt not drede; thou schalt reste, and thi sleep schal be soft.
Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød.
25 Drede thou not bi sudeyne feer, and the powers of wickid men fallynge in on thee.
Du skal ikke frygte for pludselig Skræk, ej heller for Ødelæggelsen over de ugudelige, naar den kommer.
26 For the Lord schal be at thi side; and he schal kepe thi foot, that thou be not takun.
Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges.
27 Nil thou forbede to do wel him that mai; if thou maist, and do thou wel.
Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det.
28 Seie thou not to thi frend, Go, and turne thou ayen, and to morewe Y schal yyue to thee; whanne thou maist yyue anoon.
Sig ikke til din Næste: Gak bort og kom igen, og i Morgen vil jeg give, naar du dog har det.
29 Ymagyne thou not yuel to thi freend, whanne he hath trist in thee.
Optænk ikke ondt imod din Ven, naar han bor tryggelig hos dig.
30 Stryue thou not ayens a man with out cause, whanne he doith noon yuel to thee.
Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, naar han ikke har gjort dig ondt.
31 Sue thou not an vniust man, sue thou not hise weies.
Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje!
32 For ech disseyuer is abhomynacioun of the Lord; and his speking is with simple men.
Thi Herren har Vederstyggelighed til den, som er forvendt, men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige.
33 Nedinesse is sent of the Lord in the hous of a wickid man; but the dwelling places of iust men schulen be blessid.
Herrens Forbandelse er i den ugudeliges Hus, men han velsigner de retfærdiges Bolig.
34 He schal scorne scorneris; and he schal yyue grace to mylde men.
Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade.
35 Wise men schulen haue glorie; enhaunsing of foolis is schenschipe.
De vise skulle arve Ære, men Daarerne skulle faa Skam til Del.
