Proverbs 28
1 A wickid man fleeth, whanne no man pursueth; but a iust man as a lioun tristynge schal be with out ferdfulnesse.
Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
2 For the synnes of the lond ben many princis therof; and for the wisdom of a man, and for the kunnyng of these thingis that ben seid, the lijf of the duyk schal be lengere.
Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
3 A pore man falsli calengynge pore men, is lijk a grete reyn, wherynne hungur is maad redi.
En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
4 Thei that forsaken the lawe, preisen a wickid man; thei that kepen `the lawe, ben kyndlid ayens hym.
Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
5 Wickid men thenken not doom; but thei that seken the Lord, perseyuen alle thingis.
Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
6 Betere is a pore man goynge in his sympilnesse, than a riche man in schrewid weies.
Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
7 He that kepith the lawe, is a wijs sone; but he that fedith glotouns, schendith his fadir.
Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
8 He that gaderith togidere richessis bi vsuris, and fre encrees, gaderith tho togidere ayens pore men.
Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
9 His preyer schal be maad cursid, that bowith awei his eere; that he here not the lawe.
Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
10 He that disseyueth iust men in an yuel weye, schal falle in his perisching; and iuste men schulen welde hise goodis.
Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
11 A ryche man semeth wijs to him silf; but a pore man prudent schal serche him.
Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
12 In enhaunsing of iust men is miche glorie; whanne wickid men regnen, fallyngis of men ben.
Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
13 He that hidith hise grete trespassis, schal not be maad riytful; but he that knoulechith and forsakith tho, schal gete merci.
At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
14 Blessid is the man, which is euere dredeful; but he that is `harde of soule, schal falle in to yuel.
Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
15 A rorynge lioun, and an hungry bere, is a wickid prince on a pore puple.
En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
16 A duyk nedi of prudence schal oppresse many men bi fals chalenge; but the daies of hym that hatith aueryce, schulen be maad longe.
Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
17 No man susteyneth a man that falsly chalengith the blood of a man, if he fleeth `til to the lake.
Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
18 He that goith simpli, schal be saaf; he that goith bi weiward weies, schal falle doun onys.
Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
19 He that worchith his lond, schal be fillid with looues; he that sueth ydelnesse, schal be fillid with nedynesse.
Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
20 A feithful man schal be preisid myche; but he that hastith to be maad riche, schal not be innocent.
Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
21 He that knowith a face in doom, doith not wel; this man forsakith treuthe, yhe, for a mussel of breed.
At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
22 A man that hastith to be maad riche, and hath enuye to othere men; woot not that nedinesse schal come on hym.
Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
23 He that repreueth a man, schal fynde grace aftirward at hym; more than he that disseyueth bi flateryngis of tunge.
Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
24 He that withdrawith ony thing fro his fadir and fro his modir, and seith that this is no synne, is parcener of a manquellere.
Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
25 He that auauntith hym silf, and alargith, reisith stryues; but he that hopith in the Lord, schal be sauyd.
Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
26 He that tristith in his herte, is a fool; but he that goith wiseli,
Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
27 schal be preysid. He that yyueth to a pore man, schal not be nedi; he that dispisith `a pore man bisechynge, schal suffre nedynesse.
Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
28 Whanne vnpitouse men risen, men schulen be hid; whanne tho `vnpitouse men han perischid, iust men schulen be multiplied.
Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.
