Proverbs 27
1 Haue thou not glorie on the morewe, `not knowynge what thing the dai to comynge schal bringe forth.
Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
2 Another man, and not thi mouth preise thee; a straunger, and not thi lippis `preise thee.
Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
3 A stoon is heuy, and grauel is chariouse; but the ire of a fool is heuyere than euer eithir.
Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Daarers Galde.
4 Ire hath no merci, and woodnesse brekynge out `hath no merci; and who mai suffre the fersnesse of a spirit stirid?
Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan staa for den?
5 Betere is opyn repreuyng, than loue hid.
Hellere aabenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
6 Betere ben the woundis of hym that loueth, than the gileful cossis of hym that hatith.
Vennehaands Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
7 A man fillid schal dispise an hony coomb; but an hungri man schal take, yhe, bittir thing for swete.
Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
8 As a brid passinge ouer fro his nest, so is a man that forsakith his place.
Som Fugl, der maa fly fra sin Rede, er Mand, der maa fly fra sit Hjem:
9 The herte delitith in oynement, and dyuerse odours; and a soule is maad swete bi the good counsels of a frend.
Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
10 Forsake thou not thi frend, and the frend of thi fadir; and entre thou not in to the hous of thi brothir, in the dai of thi turment. Betere is a neiybore nyy, than a brothir afer.
Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gaa ej til din Broders Hus paa din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Haanden end Broder i det fjerne.
11 Mi sone, studie thou a boute wisdom, and make thou glad myn herte; that thou maist answere a word to a dispisere.
Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
12 A fel man seynge yuel was hid; litle men of wit passinge forth suffriden harmes.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder,
13 Take thou awei his clooth, that bihiyte for a straunger; and take thou awei a wed fro hym for an alien man.
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
14 He that blessith his neiybore with greet vois; and risith bi niyt, schal be lijk hym that cursith.
Den, som aarle højlydt velsigner sin Næste, han faar det regnet for Banden.
15 Roouys droppynge in the dai of coold, and a womman ful of chidyng ben comparisond.
Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
16 He that withholdith hir, as if he holdith wynd; and auoidith the oile of his riyt hond.
den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
17 Yrun is whettid bi irun; and a man whettith the face of his frend.
Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
18 He that kepith a fige tre, schal ete the fruytis therof; and he that is a kepere of his lord, schal be glorified.
Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
19 As the cheris of men biholdinge schynen in watris; so the hertis of men ben opyn to prudent men.
Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slaar Menneskehjerte Menneske i Møde.
20 Helle and perdicioun schulen not be fillid; so and the iyen of men moun not be fillid. (Sheol h7585)
Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
21 As siluer is preuyd in a wellyng place, and gold `is preued in a furneys; so a man is preued bi the mouth of preyseris. The herte of a wickid man sekith out yuels; but a riytful herte sekith out kunnyng.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
22 Thouy thou beetist a fool in a morter, as with a pestel smytynge aboue dried barli; his foli schal not be don awei fro him.
Om du knuste en Daare i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Daarskab veg dog ej fra ham.
23 Knowe thou diligentli the cheere of thi beeste; and biholde thou thi flockis.
Mærk dig, hvorledes dit Smaakvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
24 For thou schalt not haue power contynueli; but a coroun schal be youun to thee in generacioun and in to generacioun.
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
25 Medewis ben openyd, and greene eerbis apperiden; and hey is gaderid fro hillis.
er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
26 Lambren be to thi clothing; and kidis be to the prijs of feeld.
da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
27 The mylke of geete suffice to thee for thi meetis; in to the necessarie thingis of thin hous, and to lijflode to thin handmaidis.
Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
