Proverbs 27
1 Haue thou not glorie on the morewe, `not knowynge what thing the dai to comynge schal bringe forth.
Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
2 Another man, and not thi mouth preise thee; a straunger, and not thi lippis `preise thee.
Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
3 A stoon is heuy, and grauel is chariouse; but the ire of a fool is heuyere than euer eithir.
Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
4 Ire hath no merci, and woodnesse brekynge out `hath no merci; and who mai suffre the fersnesse of a spirit stirid?
Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
5 Betere is opyn repreuyng, than loue hid.
Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
6 Betere ben the woundis of hym that loueth, than the gileful cossis of hym that hatith.
Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
7 A man fillid schal dispise an hony coomb; but an hungri man schal take, yhe, bittir thing for swete.
En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
8 As a brid passinge ouer fro his nest, so is a man that forsakith his place.
Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
9 The herte delitith in oynement, and dyuerse odours; and a soule is maad swete bi the good counsels of a frend.
Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
10 Forsake thou not thi frend, and the frend of thi fadir; and entre thou not in to the hous of thi brothir, in the dai of thi turment. Betere is a neiybore nyy, than a brothir afer.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
11 Mi sone, studie thou a boute wisdom, and make thou glad myn herte; that thou maist answere a word to a dispisere.
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12 A fel man seynge yuel was hid; litle men of wit passinge forth suffriden harmes.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13 Take thou awei his clooth, that bihiyte for a straunger; and take thou awei a wed fro hym for an alien man.
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
14 He that blessith his neiybore with greet vois; and risith bi niyt, schal be lijk hym that cursith.
Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
15 Roouys droppynge in the dai of coold, and a womman ful of chidyng ben comparisond.
Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
16 He that withholdith hir, as if he holdith wynd; and auoidith the oile of his riyt hond.
Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
17 Yrun is whettid bi irun; and a man whettith the face of his frend.
Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
18 He that kepith a fige tre, schal ete the fruytis therof; and he that is a kepere of his lord, schal be glorified.
Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
19 As the cheris of men biholdinge schynen in watris; so the hertis of men ben opyn to prudent men.
Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
20 Helle and perdicioun schulen not be fillid; so and the iyen of men moun not be fillid. (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
21 As siluer is preuyd in a wellyng place, and gold `is preued in a furneys; so a man is preued bi the mouth of preyseris. The herte of a wickid man sekith out yuels; but a riytful herte sekith out kunnyng.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22 Thouy thou beetist a fool in a morter, as with a pestel smytynge aboue dried barli; his foli schal not be don awei fro him.
Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
23 Knowe thou diligentli the cheere of thi beeste; and biholde thou thi flockis.
Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
24 For thou schalt not haue power contynueli; but a coroun schal be youun to thee in generacioun and in to generacioun.
Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
25 Medewis ben openyd, and greene eerbis apperiden; and hey is gaderid fro hillis.
Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
26 Lambren be to thi clothing; and kidis be to the prijs of feeld.
Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27 The mylke of geete suffice to thee for thi meetis; in to the necessarie thingis of thin hous, and to lijflode to thin handmaidis.
Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
