Proverbs 26
1 As snow in somer, and reyn in heruest; so glorie is vnsemeli to a fool.
Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.
2 For whi as a brid fliynge ouer to hiy thingis, and a sparowe goynge in to vncerteyn; so cursing brouyt forth with out resonable cause schal come aboue in to sum man.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
3 Beting to an hors, and a bernacle to an asse; and a yerde in the bak of vnprudent men.
Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.
4 Answere thou not to a fool bi his foli, lest thou be maad lijk hym.
Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.
5 Answere thou a fool bi his fooli, lest he seme to him silf to be wijs.
Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
6 An haltinge man in feet, and drinkinge wickidnesse, he that sendith wordis by a fonned messanger.
Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.
7 As an haltinge man hath faire leggis in veyn; so a parable is vnsemeli in the mouth of foolis.
Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.
8 As he that casteth a stoon in to an heep of mercurie; so he that yyueth onour to an vnwijs man.
Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.
9 As if a thorn growith in the hond of a drunkun man; so a parable in the mouth of foolis.
Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.
10 Doom determyneth causis; and he that settith silence to a fool, swagith iris.
Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.
11 As a dogge that turneth ayen to his spuyng; so is an vnprudent man, that rehersith his fooli.
Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.
12 Thou hast seyn a man seme wijs to hym silf; an vnkunnyng man schal haue hope more than he.
Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.
13 A slow man seith, A lioun is in the weie, a liounnesse is in the foot pathis.
Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"
14 As a dore is turned in his hengis; so a slow man in his bed.
Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.
15 A slow man hidith hise hondis vndur his armpit; and he trauelith, if he turneth tho to his mouth.
Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.
16 A slow man semeth wysere to hym silf, than seuene men spekynge sentensis.
Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
17 As he that takith a dogge bi the eeris; so he that passith, and is vnpacient, and is meddlid with the chiding of anothir man.
Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
18 As he is gilti, that sendith speris and arowis in to deth;
Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
19 so a man that anoieth gilefuli his frend, and whanne he is takun, he schal seie, Y dide pleiynge.
er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."
20 Whanne trees failen, the fier schal be quenchid; and whanne a priuy bacbitere is withdrawun, stryues resten.
Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
21 As deed coolis at quic coolis, and trees at the fier; so a wrathful man reisith chidyngis.
Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
22 The wordis of a pryuei bacbitere ben as symple; and tho comen til to the ynneste thingis of the herte.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
23 As if thou wolt ourne a vessel of erthe with foul siluer; so ben bolnynge lippis felouschipid with `the werste herte.
Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
24 An enemy is vndirstondun bi hise lippis, whanne he tretith giles in the herte.
Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
25 Whanne he `makith low his vois, bileue thou not to hym; for seuene wickidnessis ben in his herte.
gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
26 The malice of hym that hilith hatrede gilefuli, schal be schewid in a counsel.
Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
27 He that delueth a diche, schal falle in to it; and if a man walewith a stoon, it schal turne ayen to hym.
I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
28 A fals tunge loueth not treuth; and a slidir mouth worchith fallyngis.
Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.
