Proverbs 25
1 Also these ben the Parablis of Salomon, whiche the men of Ezechie, kyng of Juda, translatiden.
Følgende er ogsaa Ordsprog af Salomo, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
2 The glorie of God is to hele a word; and the glorie of kyngis is to seke out a word.
Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
3 Heuene aboue, and the erthe bynethe, and the herte of kyngis is vnserchable.
Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
4 Do thou a wei rust fro siluer, and a ful cleene vessel schal go out.
Naar Slagger fjernes fra Sølv, saa bliver det hele lutret;
5 Do thou awei vnpite fro the cheer of the kyng, and his trone schal be maad stidfast bi riytfulnesse.
naar gudløse fjernes fra Kongen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
6 Appere thou not gloriouse bifore the kyng, and stonde thou not in the place of grete men.
Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke paa de stores Plads;
7 For it is betere, that it be seid to thee, Stie thou hidur, than that thou be maad low bifore the prince.
det er bedre, du faar Bud: »Kom herop!« end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
8 Brynge thou not forth soone tho thingis in strijf, whiche thin iyen sien; lest aftirward thou maist not amende, whanne thou hast maad thi frend vnhonest.
skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, naar din Næste gør dig til Skamme?
9 Trete thi cause with thi frend, and schewe thou not priuyte to a straunge man;
Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed,
10 lest perauenture he haue ioye of thi fal, whanne he hath herde, and ceesse not to do schenschipe to thee. Grace and frenschip delyueren, whiche kepe thou to thee, that thou be not maad repreuable.
thi ellers vil den, der hører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
11 A goldun pomel in beddis of siluer is he, that spekith a word in his time.
Æbler af Guld i Skaale af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
12 A goldun eere ryng, and a schinynge peerle is he, that repreueth a wijs man, and an eere obeiynge.
En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
13 As the coold of snow in the dai of heruest, so a feithful messanger to hym that sente `thilke messanger, makith his soule to haue reste.
Som kølende Sne en Dag i Høst er paalideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
14 A cloude and wind, and reyn not suynge, is a gloriouse man, and not fillynge biheestis.
Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
15 A prince schal be maad soft bi pacience; and a soft tunge schal breke hardnesse.
Ved Taalmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
16 Thou hast founde hony, ete thou that that suffisith to thee; lest perauenture thou be fillid, and brake it out.
Finder du Honning, saa spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
17 Withdrawe thi foot fro the hous of thi neiybore; lest sum tyme he be fillid, and hate thee.
Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej faar for meget af dig og ledes.
18 A dart, and a swerd, and a scharp arowe, a man that spekith fals witnessing ayens his neiybore.
Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
19 A rotun tooth, and a feynt foot is he, that hopith on an vnfeithful man in the dai of angwisch,
Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand paa Trængselens Dag.
20 and leesith his mentil in the dai of coold. Vynegre in a vessel of salt is he, that singith songis to the worste herte. As a mouyte noieth a cloth, and a worm noieth a tree, so the sorewe of a man noieth the herte.
Som at lægge Frakken, naar det er Frost, og hælde surt over Natron, saa er det at synge for mismodig Mand.
21 If thin enemy hungrith, feede thou him; if he thirstith, yyue thou watir to hym to drinke;
Sulter din Fjende, saa giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
22 for thou schalt gadere togidere coolis on his heed; and the Lord schal yelde to thee.
da sanker du gloende Kul paa hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
23 The north wind scatereth reynes; and a sorewful face distrieth a tunge bacbitinge.
Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
24 It is betere to sitte in the corner of an hous without roof, than with a womman ful of chidyng, and in a comyn hous.
Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
25 Coold watir to a thirsti man; and a good messanger fro a fer lond.
Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
26 A welle disturblid with foot, and a veyne brokun, a iust man fallinge bifore a wickid man.
Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Paasyn.
27 As it is not good to hym that etith myche hony; so he that is a serchere of maieste, schal be put doun fro glorie.
Ej godt at spise for megen Honning, spar paa hædrende Ord.
28 As a citee opyn, and with out cumpas of wallis; so is a man that mai not refreyne his spirit in speking.
Som aaben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.
