Proverbs 23
1 Whanne thou sittist, to ete with the prince, perseyue thou diligentli what thingis ben set bifore thi face,
Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
2 and sette thou a withholding in thi throte. If netheles thou hast power on thi soule,
og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
3 desire thou not of his metis, in whom is the breed of `a leesing.
Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
4 Nyle thou trauele to be maad riche, but sette thou mesure to thi prudence.
Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
5 Reise not thin iyen to richessis, whiche thou maist not haue; for tho schulen make to hem silf pennes, as of an egle, and tho schulen flee in to heuene.
Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
6 Ete thou not with an enuyouse man, and desire thou not hise metis;
Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
7 for at the licnesse of a fals dyuynour and of a coniectere, he gessith that, that he knowith not. He schal seie to thee, Ete thou and drinke; and his soule is not with thee.
thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Thou schalt brake out the metis, whiche thou hast ete; and thou schalt leese thi faire wordis.
Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
9 Speke thou not in the eeris of vnwise men; for thei schulen dispise the teching of thi speche.
Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
10 Touche thou not the termes of litle children; and entre thou not in to the feeld of fadirles and modirles children.
Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
11 For the neiybore of hem is strong, and he schal deme her cause ayens thee.
thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
12 Thin herte entre to techyng, and thin eeris `be redi to the wordis of kunnyng.
Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
13 Nile thou withdrawe chastisyng fro a child; for thouy thou smyte hym with a yerde, he schal not die.
Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
du slaar ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 Mi sone, if thi soule is wijs, myn herte schal haue ioye with thee;
Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
16 and my reynes schulen make ful out ioye, whanne thi lippis speken riytful thing.
og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
17 Thin herte sue not synneris; but be thou in the drede of the Lord al dai.
Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
18 For thou schalt haue hope at the laste, and thin abidyng schal not be don awei.
en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
19 Mi sone, here thou, and be thou wijs, and dresse thi soule in the weie.
Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
20 Nyle thou be in the feestis of drinkeris, nether in the ofte etyngis of hem, that bryngen togidere fleischis to ete.
Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
21 For men yyuynge tent to drinkis, and yyuyng mussels togidere, schulen be waastid, and napping schal be clothid with clothis.
thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22 Here thi fadir, that gendride thee; and dispise not thi modir, whanne sche is eld.
Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23 Bie thou treuthe, and nyle thou sille wisdom, and doctryn, and vndurstonding.
Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24 The fadir of a iust man ioieth ful out with ioie; he that gendride a wijs man, schal be glad in hym.
Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 Thi fadir and thi modir haue ioye, and he that gendride thee, make ful out ioye.
din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 My sone, yyue thin herte to me, and thin iyen kepe my weyes.
Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 For an hoore is a deep diche, and an alien womman is a streit pit.
Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
28 Sche settith aspie in the weie, as a theef; and sche schal sle hem, whiche sche schal se vnwar.
ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 To whom is wo? to whos fadir is wo? to whom ben chidingis? to whom ben dichis? to whom ben woundis with out cause? to whom is puttyng out of iyen?
Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
30 Whether not to hem, that dwellen in wyn, and studien to drynke al of cuppis?
De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
31 Biholde thou not wyn, whanne it sparclith, whanne the colour therof schyneth in a ver.
Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
32 It entrith swetli, but at the laste it schal bite as an eddre doith, and as a cocatrice it schal schede abrood venyms.
men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
33 Thin iyen schulen se straunge wymmen, and thi herte schal speke weiwerd thingis.
dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
34 And thou schalt be as a man slepinge in the myddis of the see, and as a gouernour aslepid, whanne the steere is lost.
du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
35 And thou schalt seie, Thei beeten me, but Y hadde not sorewe; thei drowen me, and Y feelide not; whanne schal Y wake out, and Y schal fynde wynes eft?
»De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
