Proverbs 22
1 Betere is a good name, than many richessis; for good grace is aboue siluer and gold.
Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.
2 A riche man and a pore man metten hem silf; the Lord is worchere of euer eithir.
Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
3 A felle man seeth yuel, and hidith him silf; and an innocent man passid, and he was turmentid bi harm.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.
4 The ende of temperaunce is the drede of the Lord; richessis, and glorye, and lijf.
Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
5 Armuris and swerdis ben in the weie of a weiward man; but the kepere of his soule goith awey fer fro tho.
Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.
6 It is a prouerbe, A yong wexynge man bisidis his weie, and whanne he hath wexe elde, he schal not go awei fro it.
Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
7 A riche man comaundith to pore men; and he that takith borewyng, is the seruaunt of the leenere.
Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.
8 He that sowith wickidnes, schal repe yuels; and the yerde of his yre schal be endid.
Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.
9 He that is redi to merci, schal be blessid; for of his looues he yaf to a pore man. He that yyueth yiftis, schal gete victorie and onour; forsothe he takith awei the soule of the takeris.
Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
10 Caste thou out a scornere, and strijf schal go out with hym; and causis and dispisyngis schulen ceesse.
Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.
11 He that loueth the clennesse of herte, schal haue the kyng a freend, for the grace of hise lippis.
HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.
12 The iyen of the Lord kepen kunnyng; and the wordis of a wickid man ben disseyued.
HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
13 A slow man schal seie, A lioun is withoutforth; Y schal be slayn in the myddis of the stretis.
Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«
14 The mouth of an alien womman is a deep diche; he to whom the Lord is wrooth, schal falle in to it.
Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.
15 Foli is boundun togidere in the herte of a child; and a yerde of chastisyng schal dryue it awey.
Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.
16 He that falsli chalengith a pore man, to encreesse hise owne richessis, schal yyue to a richere man, and schal be nedi.
Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.
17 My sone, bowe doun thin eere, and here thou the wordis of wise men; but sette thou the herte to my techyng.
Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
18 That schal be fair to thee, whanne thou hast kept it in thin herte, and it schal flowe ayen in thi lippis.
Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.
19 That thi trist be in the Lord; wherfor and Y haue schewid it to thee to dai.
For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
20 Lo! Y haue discryued it in thre maneres, in thouytis and kunnyng,
Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab
21 that Y schulde schewe to thee the sadnesse and spechis of trewthe; to answere of these thingis to hem, that senten thee.
for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.
22 Do thou not violence to a pore man, for he is pore; nethir defoule thou a nedi man in the yate.
Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
23 For the Lord schal deme his cause, and he schal turmente hem, that turmentiden his soule.
thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
24 Nyle thou be freend to a wrathful man, nether go thou with a wood man;
Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,
25 lest perauenture thou lerne hise weies, and take sclaundir to thi soule.
at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
26 Nyle thou be with hem that oblischen her hondis, and that proferen hem silf borewis for dettis; for if he hath not wherof he schal restore,
Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!
27 what of cause is, that thou take awei hilyng fro thi bed?
Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
28 Go thou not ouer the elde markis, whiche thi faders han set.
Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
29 Thou hast seyn a man smert in his werk; he schal stonde bifore kyngis, and he schal not be bifor vnnoble men.
Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.
