Proverbs 22
1 Betere is a good name, than many richessis; for good grace is aboue siluer and gold.
Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.
2 A riche man and a pore man metten hem silf; the Lord is worchere of euer eithir.
Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.
3 A felle man seeth yuel, and hidith him silf; and an innocent man passid, and he was turmentid bi harm.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
4 The ende of temperaunce is the drede of the Lord; richessis, and glorye, and lijf.
Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.
5 Armuris and swerdis ben in the weie of a weiward man; but the kepere of his soule goith awey fer fro tho.
Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.
6 It is a prouerbe, A yong wexynge man bisidis his weie, and whanne he hath wexe elde, he schal not go awei fro it.
Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
7 A riche man comaundith to pore men; and he that takith borewyng, is the seruaunt of the leenere.
Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.
8 He that sowith wickidnes, schal repe yuels; and the yerde of his yre schal be endid.
Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.
9 He that is redi to merci, schal be blessid; for of his looues he yaf to a pore man. He that yyueth yiftis, schal gete victorie and onour; forsothe he takith awei the soule of the takeris.
Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.
10 Caste thou out a scornere, and strijf schal go out with hym; and causis and dispisyngis schulen ceesse.
Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.
11 He that loueth the clennesse of herte, schal haue the kyng a freend, for the grace of hise lippis.
Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
12 The iyen of the Lord kepen kunnyng; and the wordis of a wickid man ben disseyued.
Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.
13 A slow man schal seie, A lioun is withoutforth; Y schal be slayn in the myddis of the stretis.
Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.
14 The mouth of an alien womman is a deep diche; he to whom the Lord is wrooth, schal falle in to it.
Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.
15 Foli is boundun togidere in the herte of a child; and a yerde of chastisyng schal dryue it awey.
Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.
16 He that falsli chalengith a pore man, to encreesse hise owne richessis, schal yyue to a richere man, and schal be nedi.
Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.
17 My sone, bowe doun thin eere, and here thou the wordis of wise men; but sette thou the herte to my techyng.
Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!
18 That schal be fair to thee, whanne thou hast kept it in thin herte, and it schal flowe ayen in thi lippis.
Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.
19 That thi trist be in the Lord; wherfor and Y haue schewid it to thee to dai.
Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.
20 Lo! Y haue discryued it in thre maneres, in thouytis and kunnyng,
Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning
21 that Y schulde schewe to thee the sadnesse and spechis of trewthe; to answere of these thingis to hem, that senten thee.
for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?
22 Do thou not violence to a pore man, for he is pore; nethir defoule thou a nedi man in the yate.
Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.
23 For the Lord schal deme his cause, and he schal turmente hem, that turmentiden his soule.
Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.
24 Nyle thou be freend to a wrathful man, nether go thou with a wood man;
Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,
25 lest perauenture thou lerne hise weies, and take sclaundir to thi soule.
at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.
26 Nyle thou be with hem that oblischen her hondis, and that proferen hem silf borewis for dettis; for if he hath not wherof he schal restore,
Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.
27 what of cause is, that thou take awei hilyng fro thi bed?
Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?
28 Go thou not ouer the elde markis, whiche thi faders han set.
Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.
29 Thou hast seyn a man smert in his werk; he schal stonde bifore kyngis, and he schal not be bifor vnnoble men.
Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.
