Proverbs 21
1 As departyngis of watris, so the herte of the kyng is in the power of the Lord; whidur euer he wole, he schal bowe it.
En Konges hjerte er Bække i HERRENs hånd, han leder det hen, hvor han vil.
2 Ech weye of a man semeth riytful to hym silf; but the Lord peisith the hertis.
En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.
3 To do merci and doom plesith more the Lord, than sacrifices doen.
At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.
4 Enhaunsyng of iyen is alargyng of the herte; the lanterne of wickid men is synne.
Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.
5 The thouytis of a stronge man ben euere in abundaunce; but ech slow man is euere in nedynesse.
Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk, får kun Tab.
6 He that gaderith tresours bi the tunge of a leesing, is veyne, and with outen herte; and he schal be hurtlid to the snaris of deth.
At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer.
7 The raueyns of vnpitouse men schulen drawe hem doun; for thei nolden do doom.
Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.
8 The weiward weie of a man is alien fro God; but the werk of hym that is cleene, is riytful.
Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil.
9 It is betere to sitte in the corner of an hous with oute roof, than with a womman ful of chydyng, and in a comyn hous.
Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med frættekær Kvinde.
10 The soule of an vnpitouse man desirith yuel; he schal not haue merci on his neiybore.
Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.
11 Whanne a man ful of pestilence is punyschid, a litil man of wit schal be the wisere; and if he sueth a wijs man, he schal take kunnyng.
Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab.
12 A iust man of the hous of a wickid man thenkith, to withdrawe wickid men fro yuel.
Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.
13 He that stoppith his eere at the cry of a pore man, schal crye also, and schal not be herd.
Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar.
14 A yift hid quenchith chidyngis; and a yift in bosum quenchith the moost indignacioun.
Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme.
15 It is ioye to a iust man to make doom; and it is drede to hem that worchen wickidnesse.
Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udådsmændenes Rædsel.
16 A man that errith fro the weie of doctryn, schal dwelle in the cumpany of giauntis.
Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.
17 He that loueth metis, schal be in nedynesse; he that loueth wiyn and fatte thingis, schal not be maad riche.
Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.
18 An vnpitouse man schal be youun for a iust man; and a wickid man schal be youun for a riytful man.
Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted.
19 It is betere to dwelle in a desert lond, than with a womman ful of chidyng, and wrathful.
Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.
20 Desirable tresoure and oile is in the dwelling places of a iust man; and an vnprudent man schal distrie it.
I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et Menneske øder det.
21 He that sueth riytfulnesse and mercy, schal fynde lijf and glorie.
Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.
22 A wijs man stiede `in to the citee of stronge men, and distriede the strengthe of trist therof.
Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede på.
23 He that kepith his mouth and his tunge, kepith his soule from angwischis.
Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. -
24 A proude man and boosteere is clepid a fool, that worchith pride in ire.
Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod.
25 Desiris sleen a slow man; for hise hondis nolden worche ony thing.
Den lades Attrå bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille.
26 Al dai he coueitith and desirith; but he that is a iust man, schal yyue, and schal not ceesse.
Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.
27 The offringis of wickid men, that ben offrid of greet trespas, ben abhomynable.
Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især når det ofres for Skændselsdåd.
28 A fals witnesse schal perische; a man obedient schal speke victorie.
Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.
29 A wickid man makith sad his cheer vnschamefastli; but he that is riytful, amendith his weie.
Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.
30 No wisdom is, no prudence is, no counsel is ayens the Lord.
Visdom er intet, Indsigt er intet, Råd er intet over for HERREN.
31 An hors is maad redi to the dai of batel; but the Lord schal yyue helthe.
Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENs Sag.
