Proverbs 18
1 He that wole go a wei fro a frend, sekith occasiouns; in al tyme he schal be dispisable.
Særlingen søger et Paaskud, med Vold og Magt vil han Strid.
2 A fool resseyueth not the wordis of prudence; `no but thou seie tho thingis, that ben turned in his herte.
Taaben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.
3 A wickid man, whanne he cometh in to depthe of synnes, dispisith; but sclaundre and schenschipe sueth hym.
Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.
4 Deep watir is the wordis of the mouth of a man; and a stronde fletinge ouer is the welle of wisdom.
Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
5 It is not good to take the persoone of a wickid man in doom, that thou bowe awei fro the treuthe of dom.
Det er ilde at give en skyldig Medhold, saa man afviser skyldfris Sag i Retten.
6 The lippis of a fool medlen hem silf with chidyngis; and his mouth excitith stryues.
Taabens Læber fører til Trætte, hans Mund raaber højt efter Hug,
7 The mouth of a fool is defoulyng of hym; and hise lippis ben the fallynge of his soule.
Taabens Mund er hans Vaade, hans Læber en Snare for hans Liv.
8 The wordis of a double tungid man ben as symple; and tho comen `til to the ynnere thingis of the wombe. Drede castith doun a slowe man; forsothe the soulis of men turned in to wymmens condicioun schulen haue hungur.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
9 He that is neisch, and vnstidfast in his werk, is the brother of a man distriynge hise werkis.
Den, der er efterladen i Gerning, er ogsaa Broder til Ødeland.
10 A strongeste tour is the name of the Lord; a iust man renneth to hym, and schal be enhaunsid.
HERRENS Navn er et stærkt Taarn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
11 The catel of a riche man is the citee of his strengthe; and as a stronge wal cumpassinge hym.
Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
12 The herte of man is enhaunsid, bifor that it be brokun; and it is maad meke, bifore that it be glorified.
Mands Hovmod gaar forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
13 He that answerith bifore that he herith, shewith hym silf to be a fool; and worthi of schenschipe.
Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Daarskab og Skændsel.
14 The spirit of a man susteyneth his feblenesse; but who may susteyne a spirit liyt to be wrooth?
Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Aand?
15 The herte of a prudent man schal holde stidfastli kunnyng; and the eere of wise men sekith techyng.
Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attraar Kundskab.
16 The yift of a man alargith his weie; and makith space to hym bifore princes.
Gaver aabner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.
17 A iust man is the first accusere of hym silf; his frend cometh, and schal serche hym.
Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og gaar ham efter.
18 Lot ceessith ayenseiyngis; and demeth also among miyti men.
Loddet gør Ende paa Trætter og skiller de stærkeste ad.
19 A brother that is helpid of a brothir, is as a stidfast citee; and domes ben as the barris of citees.
Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslaa for Borg.
20 A mannus wombe schal be fillid of the fruit of his mouth; and the seedis of hise lippis schulen fille hym.
Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.
21 Deth and lijf ben in the werkis of tunge; thei that louen it, schulen ete the fruytis therof.
Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
22 He that fyndith a good womman, fyndith a good thing; and of the Lord he schal drawe vp myrthe. He that puttith a wey a good womman, puttith awei a good thing; but he that holdith auowtresse, is a fool and vnwijs.
Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Naade fra HERREN.
23 A pore man schal speke with bisechingis; and a riche man schal speke sterneli.
Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med haarde Ord.
24 A man freendli to felouschipe schal more be a frend, than a brothir.
Med mange Fæller kan Mand gaa til Grunde, men Ven kan overgaa Broder i Troskab.
