Proverbs 13
1 A wijs sone is the teching of the fadir; but he that is a scornere, herith not, whanne he is repreuyd.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
2 A man schal be fillid with goodis of the fruit of his mouth; but the soule of vnpitouse men is wickid.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
3 He that kepith his mouth, kepith his soule; but he that is vnwar to speke, schal feel yuels.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
4 A slow man wole, and wole not; but the soule of hem that worchen schal be maad fat.
Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 A iust man schal wlate a fals word; but a wickid man schendith, and schal be schent.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 Riytfulnesse kepith the weie of an innocent man; but wickidnesse disseyueth a synnere.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 A man is as riche, whanne he hath no thing; and a man is as pore, whanne he is in many richessis.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 Redempcioun of the soule of man is hise richessis; but he that is pore, suffrith not blamyng.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
9 The liyt of iust men makith glad; but the lanterne of wickid men schal be quenchid.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
10 Stryues ben euere a mong proude men; but thei that don alle thingis with counsel, ben gouerned bi wisdom.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
11 Hastid catel schal be maad lesse; but that that is gaderid litil and litil with hond, schal be multiplied.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
12 Hope which is dilaied, turmentith the soule; a tre of lijf is desir comyng.
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 He that bacbitith ony thing, byndith hym silf in to tyme to comynge; but he that dredith the comaundement, schal lyue in pees.
Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
14 The lawe of a wise man is a welle of lijf; that he bowe awei fro the falling of deth.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
15 Good teching schal yyue grace; a swolowe is in the weie of dispiseris.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 A fel man doith alle thingis with counsel; but he that is a fool, schal opene foli.
Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
17 The messanger of a wickid man schal falle in to yuel; a feithful messanger is helthe.
Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Nedynesse and schenschip is to him that forsakith techyng; but he that assentith to a blamere, schal be glorified.
Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
19 Desir, if it is fillid, delitith the soule; foolis wlaten hem that fleen yuels.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
20 He that goith with wijs men, schal be wijs; the freend of foolis schal be maad lijk hem.
Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
21 Yuel pursueth synneris; and goodis schulen be yoldun to iust men.
Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
22 A good man schal leeue aftir him eiris, sones, and the sones of sones; and the catel of a synnere is kept to a iust man.
Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 Many meetis ben in the new tilid feeldis of fadris; and ben gaderid to othere men with out doom.
Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 He that sparith the yerde, hatith his sone; but he that loueth him, techith bisili.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 A iust man etith, and fillith his soule; but the wombe of wickid men is vnable to be fillid.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
