Proverbs 12
1 He that loueth chastisyng, loueth kunnyng; but he that hatith blamyngis, is vnwijs.
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
2 He that is good, schal drawe to hym silf grace of the Lord; but he that tristith in hise thouytis, doith wickidli.
Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
3 A man schal not be maad strong by wyckidnesse; and the root of iust men schal not be moued.
Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
4 A diligent womman is a coroun to hir hosebond; and rot is in the boonys of that womman, that doith thingis worthi of confusioun.
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
5 The thouytis of iust men ben domes; and the counselis of wickid men ben gileful.
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
6 The wordis of wickid men setten tresoun to blood; the mouth of iust men schal delyuere hem.
Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
7 Turne thou wickid men, and thei schulen not be; but the housis of iust men schulen dwelle perfitli.
Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
8 A man schal be knowun bi his teching; but he that is veyn and hertles, schal be open to dispising.
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
9 Betere is a pore man, and sufficient to him silf, than a gloriouse man, and nedi of breed.
Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
10 A iust man knowith the soulis of hise werk beestis; but the entrailis of wickid men ben cruel.
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
11 He that worchith his lond, schal be fillid with looues; but he that sueth idilnesse, is moost fool. He that is swete, lyueth in temperaunces; and in hise monestyngis he forsakith dispisyngis.
Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
12 The desir of a wickid man is the memorial of worste thingis; but the roote of iust men schal encreesse.
De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
13 For the synnes of lippis `falling doun neiyeth to an yuel man; but a iust man schal scape fro angwisch.
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14 Of the fruyt of his mouth ech man schal be fillid with goodis; and bi the werkis of hise hondis it schal be yoldun to him.
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
15 The weie of a fool is riytful in hise iyen; but he that is wijs, herith counsels.
Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
16 A fool schewith anoon his ire; but he that dissymelith wrongis, is wijs.
En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17 He that spekith that, that he knowith, is a iuge of riytfulnesse; but he that lieth, is a gileful witnesse.
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18 A man is that bihetith, and he is prickid as with the swerd of conscience; but the tunge of wise men is helthe.
Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19 The lippe of treuthe schal be stidfast with outen ende; but he that is a sudeyn witnesse, makith redi the tunge of leesyng.
Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
20 Gile is in the herte of hem that thenken yuels; but ioye sueth hem, that maken counsels of pees.
De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21 What euere bifallith to a iust man, it schal not make hym sori; but wickid men schulen be fillid with yuel.
Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
22 False lippis is abhominacioun to the Lord; but thei that don feithfuli, plesen him.
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
23 A fel man hilith kunnyng; and the herte of vnwise men stirith foli.
Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
24 The hond of stronge men schal haue lordschip; but the hond that is slow, schal serue to tributis.
De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25 Morenynge in the herte of a iust man schal make hym meke; and he schal be maad glad bi a good word.
Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26 He that dispisith harm for a frend, is a iust man; but the weie of wickid men schal disseyue hem.
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27 A gileful man schal not fynde wynnyng; and the substaunce of man schal be the prijs of gold.
Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
28 Lijf is in the path of riytfulnesse; but the wrong weie leedith to deeth.
På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
