Proverbs 11
1 A gileful balaunce is abhominacioun anentis God; and an euene weiyte is his wille.
Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
2 Where pride is, there also dispising schal be; but where meeknesse is, there also is wisdom.
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3 The simplenesse of iust men schal dresse hem; and the disseyuyng of weiward men schal destrie hem.
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4 Richessis schulen not profite in the dai of veniaunce; but riytfulnesse schal delyuere fro deth.
Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5 The riytfulnesse of a simple man schal dresse his weie; and a wickid man schal falle in his wickidnesse.
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6 The riytfulnesse of riytful men schal delyuere hem; and wickid men schulen be takun in her aspiyngis.
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
7 Whanne a wickid man is deed, noon hope schal be ferther; and abidyng of bisy men schal perische.
Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
8 A iust man is delyuered from angwisch; and a wickid man schal be youun for hym.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9 A feynere bi mouth disseyueth his freend; but iust men schulen be deliuered bi kunnyng.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10 A citee schal be enhaunsid in the goodis of iust men; and preysyng schal be in the perdicioun of wickid men.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11 A citee schal be enhaunsid bi blessing of iust men; and it schal be distried bi the mouth of wickid men.
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12 He that dispisith his freend, is nedi in herte; but a prudent man schal be stille.
Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13 He that goith gilefuli, schewith priuetees; but he that is feithful, helith the priuetee of a freend.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
14 Where a gouernour is not, the puple schal falle; but helthe `of the puple is, where ben many counsels.
Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
15 He that makith feith for a straunger, schal be turmentid with yuel; but he that eschewith snaris, schal be sikur.
Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
16 A graciouse womman schal fynde glorie; and stronge men schulen haue richessis.
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17 A merciful man doith wel to his soule; but he that is cruel, castith awei, yhe, kynnesmen.
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
18 A wickid man makith vnstable werk; but feithful mede is to hym, that sowith riytfulnesse.
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
19 Merci schal make redi lijf; and the suyng of yuels `schal make redi deth.
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20 A schrewid herte is abhomynable to the Lord; and his wille is in hem, that goen symply.
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21 Thouy hond be in the hond, an yuel man schal not be innocent; but the seed of iust men schal be sauyd.
Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
22 A goldun `sercle, ether ryng, in the `nose thrillis of a sowe, a womman fair and fool.
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23 The desir of iust men is al good; abiding of wickid men is woodnesse.
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24 Sum men departen her owne thingis, and ben maad richere; other men rauyschen thingis, that ben not hern, and ben euere in nedynesse.
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25 A soule that blessith, schal be maad fat; and he that fillith, schal be fillid also.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26 He that hidith wheete `in tyme, schal be cursid among the puplis; but blessyng schal come on the heed of silleris.
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27 Wel he risith eerli, that sekith good thingis; but he that is a serchere of yuels, schal be oppressid of tho.
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28 He that tristith in hise richessis, schal falle; but iust men schulen buriowne as a greene leef.
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29 He that disturblith his hows, schal haue wyndis in possessioun; and he that is a fool, schal serue a wijs man.
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
30 The fruyt of a riytful man is the tre of lijf; and he that takith soulis, is a wijs man.
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31 If a iust man receyueth in erthe, how miche more an vnfeithful man, and synnere.
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
