Proverbs 11
1 A gileful balaunce is abhominacioun anentis God; and an euene weiyte is his wille.
Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
2 Where pride is, there also dispising schal be; but where meeknesse is, there also is wisdom.
Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
3 The simplenesse of iust men schal dresse hem; and the disseyuyng of weiward men schal destrie hem.
De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
4 Richessis schulen not profite in the dai of veniaunce; but riytfulnesse schal delyuere fro deth.
Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
5 The riytfulnesse of a simple man schal dresse his weie; and a wickid man schal falle in his wickidnesse.
Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
6 The riytfulnesse of riytful men schal delyuere hem; and wickid men schulen be takun in her aspiyngis.
De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
7 Whanne a wickid man is deed, noon hope schal be ferther; and abidyng of bisy men schal perische.
Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
8 A iust man is delyuered from angwisch; and a wickid man schal be youun for hym.
Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
9 A feynere bi mouth disseyueth his freend; but iust men schulen be deliuered bi kunnyng.
Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
10 A citee schal be enhaunsid in the goodis of iust men; and preysyng schal be in the perdicioun of wickid men.
En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
11 A citee schal be enhaunsid bi blessing of iust men; and it schal be distried bi the mouth of wickid men.
Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
12 He that dispisith his freend, is nedi in herte; but a prudent man schal be stille.
Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
13 He that goith gilefuli, schewith priuetees; but he that is feithful, helith the priuetee of a freend.
Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
14 Where a gouernour is not, the puple schal falle; but helthe `of the puple is, where ben many counsels.
Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
15 He that makith feith for a straunger, schal be turmentid with yuel; but he that eschewith snaris, schal be sikur.
Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
16 A graciouse womman schal fynde glorie; and stronge men schulen haue richessis.
En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17 A merciful man doith wel to his soule; but he that is cruel, castith awei, yhe, kynnesmen.
Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18 A wickid man makith vnstable werk; but feithful mede is to hym, that sowith riytfulnesse.
Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19 Merci schal make redi lijf; and the suyng of yuels `schal make redi deth.
Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20 A schrewid herte is abhomynable to the Lord; and his wille is in hem, that goen symply.
De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21 Thouy hond be in the hond, an yuel man schal not be innocent; but the seed of iust men schal be sauyd.
Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22 A goldun `sercle, ether ryng, in the `nose thrillis of a sowe, a womman fair and fool.
Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23 The desir of iust men is al good; abiding of wickid men is woodnesse.
De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24 Sum men departen her owne thingis, and ben maad richere; other men rauyschen thingis, that ben not hern, and ben euere in nedynesse.
Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25 A soule that blessith, schal be maad fat; and he that fillith, schal be fillid also.
En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26 He that hidith wheete `in tyme, schal be cursid among the puplis; but blessyng schal come on the heed of silleris.
Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
27 Wel he risith eerli, that sekith good thingis; but he that is a serchere of yuels, schal be oppressid of tho.
Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
28 He that tristith in hise richessis, schal falle; but iust men schulen buriowne as a greene leef.
Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29 He that disturblith his hows, schal haue wyndis in possessioun; and he that is a fool, schal serue a wijs man.
Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
30 The fruyt of a riytful man is the tre of lijf; and he that takith soulis, is a wijs man.
Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
31 If a iust man receyueth in erthe, how miche more an vnfeithful man, and synnere.
Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?
