Proverbs 10
1 The parablis of Salomon. A wijs sone makith glad the fadir; but a fonned sone is the sorewe of his modir.
Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
2 Tresouris of wickidnesse schulen not profite; but riytfulnesse schal delyuere fro deth.
Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
3 The Lord schal not turmente the soule of a iust man with hungur; and he schal distrie the tresouns of vnpitouse men.
HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
4 A slow hond hath wrouyt nedynesse; but the hond of stronge men makith redi richessis. Forsothe he that enforsith to gete `ony thing bi leesyngis, fedith the wyndis; sotheli the same man sueth briddis fleynge.
Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.
5 He that gaderith togidere in heruest, is a wijs sone; but he that slepith in sommer, is a sone of confusioun.
En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
6 The blessing of God is ouer the heed of a iust man; but wickidnesse hilith the mouth of wickid men.
Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
7 The mynde of a iust man schal be with preisingis; and the name of wickid men schal wexe rotun.
Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
8 A wijs man schal resseyue comaundementis with herte; a fool is betun with lippis.
Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
9 He that goith simpli, goith tristili; but he that makith schrewid hise weies, schal be opyn.
Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
10 He that bekeneth with the iye, schal yyue sorewe; a fool schal be betun with lippis.
Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
11 The veyne of lijf is the mouth of a iust man; but the mouth of wickid men hilith wickidnesse.
Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
12 Hatrede reisith chidingis; and charite hilith alle synnes.
Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
13 Wisdom is foundun in the lippis of a wise man; and a yerd in the bak of him that is nedi of herte.
På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
14 Wise men hiden kunnyng; but the mouth of a fool is nexte to confusioun.
De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
15 The catel of a riche man is the citee of his strengthe; the drede of pore men is the nedynesse of hem.
Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
16 The werk of a iust man is to lijf; but the fruyt of a wickid man is to synne.
Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
17 The weie of lijf is to him that kepith chastising; but he that forsakith blamyngis, errith.
At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
18 False lippis hiden hatrede; he that bringith forth dispisinge is vnwijs.
Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
19 Synne schal not faile in myche spekyng; but he that mesurith hise lippis, is moost prudent.
Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
20 Chosun siluer is the tunge of a iust man; the herte of wickid men is for nouyt.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
21 The lippis of a iust man techen ful manye men; but thei that ben vnlerned, schulen die in nedinesse of herte.
Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
22 The blessing of the Lord makith riche men; and turment schal not be felowschipid to hem.
HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
23 A fool worchith wickidnesse as bi leiyyng; but `wisdom is prudence to a man.
For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
24 That that a wickid man dredith, schal come on hym; the desire of iust men schalbe youun to hem.
Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
25 As a tempeste passynge, a wickid man schal not be; but a iust man schal be as an euerlastynge foundement.
Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
26 As vynegre noieth the teeth, and smoke noieth the iyen; so a slow man noieth hem that senten hym in the weie.
Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
27 The drede of the Lord encreesith daies; and the yeeris of wickid men schulen be maad schort.
HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
28 Abiding of iust men is gladnesse; but the hope of wickid men schal perische.
Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
29 The strengthe of a symple man is the weie of the Lord; and drede to hem that worchen yuel.
For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
30 A iust man schal not be moued with outen ende; but wickid men schulen not dwelle on the erthe.
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
31 The mouth of a iust man schal bringe forth wisdom; the tunge of schrewis schal perische.
Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
32 The lippis of a iust man biholden pleasaunt thingis; and the mouth of wickid men byholdith weiward thingis.
Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
