Matthew 6
1 Takith hede, that ye do not youre riytwisnesse bifor men, to be seyn of hem, ellis ye schulen haue no meede at youre fadir that is in heuenes.
Vogter eder, at I ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem: ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
2 Therfore whanne thou doist almes, nyle thou trumpe tofore thee, as ypocritis doon in synagogis and stretis, that thei be worschipid of men; sotheli Y seie to you, they han resseyued her meede.
Derfor, naar du giver Almisse, maa du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og paa Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
3 But whanne thou doist almes, knowe not thi left hond what thi riyt hond doith, that thin almes be in hidils,
Men naar du giver Almisse, da lad din venstre Haand ikke vide, hvad din højre gør,
4 and thi fadir that seeth in hiddils, schal quyte thee.
for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
5 And whanne ye preyen, ye schulen not be as ipocritis, that louen to preye stondynge in synagogis and corneris of stretis, to be seyn of men; treuli Y seie to you, thei han resseyued her meede.
Og naar I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de staa gerne i Synagogerne og paa Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
6 But whanne thou schalt preye, entre in to thi couche, and whanne the dore is schet, preye thi fadir in hidils, and thi fadir that seeth in hidils, schal yelde to thee.
Men du, naar du beder, da gaa ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
7 But in preiyng nyle yee speke myche, as hethene men doon, for thei gessen that thei ben herd in her myche speche.
Men naar I bede, maa I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.
8 Therfor nyle ye be maad lich to hem, for your fadir woot what is nede to you, bifore that ye axen hym.
Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham.
9 And thus ye schulen preye, Oure fadir that art in heuenes, halewid be thi name;
Derfor skulle I bede saaledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;
10 thi kyngdoom come to; be thi wille don `in erthe as in heuene;
komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden;
11 yyue to vs this dai oure `breed ouer othir substaunce;
giv os i Dag vort daglige Brød;
12 and foryyue to vs oure dettis, as we foryyuen to oure dettouris;
og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi forlade vore Skyldnere;
13 and lede vs not in to temptacioun, but delyuere vs fro yuel. Amen.
og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; [thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.]
14 For if ye foryyuen to men her synnes, youre heuenli fadir schal foryyue to you youre trespassis.
Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder;
15 Sotheli if ye foryyuen not to men, nether youre fadir schal foryyue to you youre synnes.
men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
16 But whanne ye fasten, nyle ye be maad as ypocritis sorewful, for thei defacen hem silf, to seme fastyng to men; treuli Y seie to you, they han resseyued her meede.
Og naar I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
17 But whanne thou fastist, anoynte thin heed, and waische thi face,
Men du, naar du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
18 that thou be not seen fastynge to men, but to thi fadir that is in hidlis, and thi fadir that seeth in priuey, shal yelde to thee.
for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
19 Nile ye tresoure to you tresouris in erthe, where ruste and mouyte destrieth, and where theues deluen out and stelen;
Samler eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;
20 but gadere to you tresouris in heuene, where nether ruste ne mouyte distrieth, and where theues deluen not out, ne stelen.
men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortærer, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.
21 For where thi tresoure is, there also thin herte is.
Thi hvor din Skat er, der vil ogsaa dit Hjerte være.
22 The lanterne of thi bodi is thin iye; if thin iye be symple, al thi bodi shal be liytful;
Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;
23 but if thin iye be weiward, al thi bodi shal be derk. If thanne the liyt that is in thee be derknessis, how grete schulen thilk derknessis be?
men dersom dit Øje er daarligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!
24 No man may serue tweyn lordis, for ethir he schal hate `the toon, and loue the tother; ethir he shal susteyne `the toon, and dispise the tothir. Ye moun not serue God and richessis.
Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
25 Therfor I seie to you, that ye be not bisi to youre lijf, what ye schulen ete; nether to youre bodi, with what ye schulen be clothid. Whether lijf is not more than meete, and the bodie more than cloth?
Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
26 Biholde ye the foulis of the eire, for thei sowen not, nethir repen, nethir gaderen in to bernes; and youre fadir of heuene fedith hem. Whether ye ben not more worthi than thei?
Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?
27 But who of you thenkynge mai putte to his stature o cubit?
Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?
28 And of clothing what ben ye bisye? Biholde ye the lilies of the feeld, how thei wexen. Thei trauelen not, nether spynnen;
Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne paa Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;
29 and Y seie to you, Salomon in al his glorie was not keuered as oon of these.
men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
30 And if God clothith thus the hei of the feeld, that to day is, and to morewe is cast in to an ouen, hou myche more you of litel feith?
Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?
31 Therfor nyle ye be bisi, seiynge, What schulen we ete? or, What schulen we drinke? or, With what thing schulen we be keuered?
Derfor maa I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
32 For hethene men seken alle these thingis; and youre fadir woot, that ye han nede to alle these thingis.
— efter alt dette søge jo Hedningerne —. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.
33 Therfor seke ye first the kyngdom of God, and his riytfulnesse, and alle these thingis shulen be cast to you.
Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.
34 Therfor nyle ye be bisy in to the morew, for the morew shal be bisi to `hym silf; for it suffisith to the dai his owen malice.
Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.
