Matthew 25
1 Thanne the kyngdoom of heuenes schal be lijk to ten virgyns, whiche token her laumpis, and wenten out ayens the hosebonde and the wijf;
Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
2 and fyue of hem weren foolis, and fyue prudent.
Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.
3 But the fyue foolis token her laumpis, and token not oile with hem;
Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
4 but the prudent token oile in her vessels with the laumpis.
Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
5 And whilis the hosebonde tariede, alle thei nappiden and slepten.
Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
6 But at mydnyyt a cryy was maad, Lo! the spouse cometh, go ye oute to mete with him.
Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!
7 Thanne alle tho virgyns risen vp, and araieden her laumpis.
Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
8 And the foolis seiden to the wise, Yyue ye to vs of youre oile, for oure laumpis ben quenchid.
Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
9 The prudent answeriden, and seiden, Lest perauenture it suffice not to vs and to you, go ye rather to men that sellen, and bie to you.
Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
10 And while thei wenten for to bie, the spouse cam; and tho that weren redi, entreden with him to the weddyngis; and the yate was schit.
Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
11 And at the last the othere virgyns camen, and seiden, Lord, lord, opene to vs.
Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
12 And he answeride, and seide, Treuli Y seie to you, Y knowe you not.
Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
13 Therfor wake ye, for ye witen not the dai ne the our.
Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
14 For as a man that goith in pilgrimage, clepide hise seruauntis, and bitook to hem hise goodis;
Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
15 and to oon he yaf fyue talentis, and to another tweyne, and to another oon, to ech after his owne vertu; and wente forth anoon.
og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
16 And he that hadde fyue besauntis, wente forth, and wrouyte in hem, and wan othere fyue.
Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter
17 Also and he that hadde takun tweyne, wan othere tweyne.
Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter, andre to.
18 But he that hadde takun oon, yede forth, and dalf in to the erthe, and hidde the money of his lord.
Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
19 But after long tyme, the lord of tho seruauntis cam, and rekenede with hem.
Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
20 And he that hadde takun fyue besauntis, cam, and brouyte othere fyue, and seide, Lord, thou bytokist to me fyue besauntis, loo! Y haue getun aboue fyue othere.
Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
21 His lord seide to hym, Wel be thou, good seruaunt and feithful; for on fewe thingis thou hast be trewe, Y schal ordeyne thee on manye thingis; entre thou in to the ioye of thi lord.
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!
22 And he that hadde takun twey talentis, cam, and seide, Lord, thou bitokist to me twey besauntis; loo!
Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
23 Y haue wonnen ouer othir tweyne. His lord seide to him, Wel be thou, good seruaunt and trewe; for on fewe thingis thou hast be trewe, Y schal ordeyne thee on many thingis; entre thou in to the ioie of thi lord.
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!
24 But he that hadde takun o besaunt, cam, and seide, Lord, Y woot that thou art an hard man; thou repist where thou hast not sowe, and thou gederist togidere where thou hast not spred abrood;
Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;
25 and Y dredynge wente, and hidde thi besaunt in the erthe; lo! thou hast that that is thin.
og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
26 His lord answeride, and seide to hym, Yuel seruaunt and slowe, wistist thou that Y repe where Y sewe not, and gadir to gidere where Y spredde not abrood?
Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
27 Therfor it bihofte thee to bitake my money to chaungeris, that whanne Y cam, Y schulde resseyue that that is myn with vsuris.
derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.
28 Therfor take awei fro hym the besaunt, and yyue ye to hym that hath ten besauntis.
Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
29 For to euery man that hath me schal yyue, and he schal encreese; but fro hym that hath not, also that that hym semeth to haue, schal be taken awey fro him.
Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
30 And caste ye out the vnprofitable seruaunt in to vtmer derknessis; ther schal be wepyng, and gryntyng of teeth.
Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
31 Whanne mannus sone schal come in his maieste, and alle hise aungels with hym, thanne he schal sitte on the sege of his maieste;
Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.
32 and alle folkis schulen be gaderid bifor hym,
Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.
33 and he schal departe hem atwynne, as a scheeperde departith scheep from kidis; and he schal sette the scheep on his riythalf, and the kidis on the lefthalf.
Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
34 Thanne the kyng schal seie to hem, that schulen be on his riythalf, Come ye, the blessid of my fadir, take ye in possessioun the kyngdoom maad redi to you fro the makyng of the world.
Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
35 For Y hungride, and ye yauen me to ete; Y thristide, and ye yauen me to drynke; Y was herboreles, and ye herboriden me;
Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
36 nakid, and ye hiliden me; sijk, and ye visitiden me; Y was in prisoun, and ye camen to me.
jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
37 Thanne iust men schulen answere to hym, and seie, Lord, whanne siyen we thee hungry, and we fedden thee; thristi, and we yauen to thee drynk?
Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
38 and whanne sayn we thee herborles, and we herboreden thee; or nakid, and we hiliden thee?
Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
39 or whanne sayn we thee sijk, or in prisoun, and we camen to thee?
Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
40 And the kyng answerynge schal seie to hem, Treuli Y seie to you, as longe as ye diden to oon of these my leeste britheren, ye diden to me.
Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
41 Thanne the kyng schal seie also to hem, that schulen be on his lefthalf, Departe fro me, ye cursid, in to euerlastynge fijr, that is maad redi to the deuel and hise aungels. (aiōnios g166)
Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
42 For Y hungride, and ye yauen not me to ete; Y thristide, and ye yauen not me to drynke;
Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
43 Y was herborles, and ye herberden not me; nakid, and ye keuerden not me; sijk, and in prisoun, and ye visitiden not me.
jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
44 Thanne and thei schulen answere to hym, and schulen seie, Lord, whanne sayn we thee hungrynge, or thristynge, or herboreles, or nakid, or sijk, or in prisoun, and we serueden not to thee?
Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
45 Thanne he schal answere to hem, and seie, Treuli Y seie to you, `hou longe ye diden not to oon of these leeste, nether ye diden to me.
Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
