Mark 6
1 And he yede out fro thennus, and wente in to his owne cuntre; and hise disciplis folewiden him.
Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
2 And whanne the sabat was come, Jhesus bigan to teche in a synagoge. And many herden, and wondriden in his techyng, and seiden, Of whennus to this alle these thingis? and what is the wisdom that is youun to hym, and siche vertues whiche ben maad bi hise hondis?
Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
3 Whether this is not a carpenter, the sone of Marie, the brother of James and of Joseph and of Judas and of Symount? whether hise sistris ben not here with vs? And thei weren sclaundrid in hym.
Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?” Og de forargedes paa ham.
4 And Jhesus seide to hem, That a profete is not without onoure, but in his owne cuntrey, and among his kynne, and in his hous.
Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.”
5 And he myyte not do there ony vertu, saue that he helide a fewe sijk men, leiynge on hem hise hoondis.
Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
6 And he wondride for the vnbileue of hem. And he wente aboute casteles on ech side, and tauyte.
Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
7 And he clepide togidere twelue, and bigan to sende hem bi two togidere; and yaf to hem power of vnclene spiritis,
Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
8 and comaundide hem, that thei schulde not take ony thing in the weie, but a yerde oneli, not a scrippe, ne breed, nether money in the girdil,
Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
9 but schod with sandalies, and that thei schulden not be clothid with twei cootis.
men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!”
10 And he seide to hem, Whidur euer ye entren in to an hous, dwelle ye there, til ye goon out fro thennus.
Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
11 And who euer resseyueth you not, ne herith you, go ye out fro thennus, and schake awei the powdir fro youre feet, in to witnessyng to hem.
Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.”
12 And thei yeden forth, and prechiden, that men schulden do penaunce.
Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
13 And thei castiden out many feendis, and anoyntiden with oyle many sijk men, and thei weren heelid.
Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
14 And kyng Eroude herde, for his name was maad opyn, and seide, That Joon Baptist hath risen ayen fro deeth, and therfor vertues worchen in hym.
Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.”
15 Othir seiden, That it is Helie; but othir seiden, That it is a profete, as oon of profetis.
Andre sagde: „Det er Elias;” men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.”
16 And whanne this thing was herd, Eroude seide, This Joon, whom Y haue biheedide, is risun ayen fro deeth.
Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.”
17 For thilke Eroude sente, and helde Joon, and boond hym in to prisoun, for Erodias, the wijf of Filip, his brothir; for he hadde weddid hir.
Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
18 For Joon seide to Eroude, It is not leueful to thee, to haue the wijf of thi brothir.
Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.”
19 And Erodias leide aspies to hym, and wolde sle hym, and myyte not.
Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
20 And Eroude dredde Joon, and knewe hym a iust man and hooli, and kepte hym. And Eroude herde hym, and he dide many thingis, and gladli herde hym.
Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
21 And whanne a couenable dai was fallun, Eroude in his birthdai made a soper to the princis, and tribunes, and to the grettest of Galilee.
Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
22 And whanne the douyter of thilke Erodias was comun ynne, and daunside, and pleside to Eroude, and also to men that saten at the mete, the kyng seide to the damysel, Axe thou of me what thou wolt, and Y schal yyue to thee.
og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.”
23 And he swore to hir, That what euer thou axe, Y schal yyue to thee, thouy it be half my kyngdom.
Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.”
24 And whanne sche hadde goon out, sche seide to hir modir, What schal Y axe? And sche seide, The heed of Joon Baptist.
Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?” Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.”
25 And whanne sche was comun ynne anoon with haast to the kyng, sche axide, and seide, Y wole that anoon thou yyue to me in a dische the heed of Joon Baptist.
Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.”
26 And the kyng was sori for the ooth, and for men that saten togidere at the meete he wolde not make hir sori;
Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
27 but sente a manqueller and comaundide, that Joones heed were brouyt in a dissche. And he bihedide hym in the prisoun,
Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
28 and brouyte his heed in a disch, and yaf it to the damysel, and the damysel yaf to hir modir.
Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
29 And whanne this thing was herd, hise disciplis camen, and token his bodi, and leiden it in a biriel.
Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
30 And the apostlis camen togidere to Jhesu, and telden to hym alle thingis, that thei hadden don, and tauyt.
Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
31 And he seide to hem, Come ye bi you silf in to a desert place; and reste ye a litil. For there were many that camen, and wenten ayen, and thei hadden not space to ete.
Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;” thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
32 And thei yeden in to a boot, and wenten in to a desert place bi hem silf.
Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
33 And thei sayn hem go awei, and many knewen, and thei wenten afoote fro alle citees, and runnen thidur, and camen bifor hem.
Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
34 And Jhesus yede out, and saiy myche puple, and hadde reuth on hem, for thei weren as scheep not hauynge a scheepherd. And he bigan to teche hem many thingis.
Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
35 And whanne it was forth daies, hise disciplis camen, and seiden, This is a desert place, and the tyme is now passid;
Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
36 lete hem go in to the nexte townes and villagis, to bie hem meete to ete.
Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.”
37 And he answeride, and seide to hem, Yyue ye to hem to ete. And thei seiden to hym, Go we, and bie we looues with two hundrid pens, and we schulen yyue to hem to ete.
Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!” Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?”
38 And he seith to hem, Hou many looues han ye? Go ye, and se. And whanne thei hadden knowe, thei seien, Fyue, and two fischis.
Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!” Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.”
39 And he comaundide to hem, that thei schulden make alle men sitte to mete bi cumpanyes, on greene heye.
Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
40 And thei saten doun bi parties, bi hundridis, and bi fifties.
Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
41 And whanne he hadde take the fyue looues, and twei fischis, he biheelde in to heuene, and blesside, and brak looues, and yaf to hise disciplis, that thei schulden sette bifor hem. And he departide twei fischis to alle;
Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
42 and alle eeten, and weren fulfillid.
Og de spiste alle og bleve mætte.
43 And thei token the relifs of brokun metis, twelue cofyns ful, and of the fischis.
Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
44 And thei that eeten, weren fyue thousynde of men.
Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
45 And anoon he maad hise disciplis to go up in to a boot, to passe bifor hym ouer the se to Bethsaida, the while he lefte the puple.
Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
46 And whanne he hadde left hem, he wente in to an hille, to preye.
Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
47 And whanne it was euen, the boot was in the myddil of the see, and he aloone in the loond;
Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
48 and he say hem trauelynge in rowyng; for the wynde was contrarie to hem. And aboute the fourthe wakynge of the nyyt, he wandride on the see, and cam to hem, and wolde passe hem.
Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
49 And as thei sayn hym wandrynge on the see, thei gessiden that it weren a fantum, and crieden out;
Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
50 for alle sayn hym, and thei weren afraied. And anoon he spak with hem, and seide to hem, Triste ye, Y am; nyle ye drede.
Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!”
51 And he cam vp to hem in to the boot, and the wynde ceesside. And thei wondriden more `with ynne hem silf;
Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
52 for thei vndurstoden not of the looues; for her herte was blyndid.
Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
53 And whanne thei weren passid ouer the see, thei camen in to the lond of Genasareth, and settiden to loond.
Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
54 And whanne thei weren gon out of the boot, anoon thei knewen hym.
Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
55 And thei ranne thorou al that cuntre, and bigunnen to brynge sijk men in beddis on eche side, where thei herden that he was.
Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
56 And whidur euer `he entride in to villagis, ethir in to townes, or in to citees, thei setten sijk men in stretis, and preiden hym, that thei schulden touche namely the hemme of his cloth; and hou many that touchiden hym, weren maad saaf.
Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
