Mark 2
1 And eft he entride in to Cafarnaum, aftir eiyte daies.
Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme.
2 And it was herd, that he was in an hous, and many camen to gidir, so that thei miyten not be in the hous, ne at the yate. And he spak to hem the word.
Og der samledes mange, saa at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem.
3 And there camen to hym men that brouyten a man sijk in palesie, which was borun of foure.
Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev baaren af fire.
4 And whanne thei myyten not brynge hym to Jhesu for the puple, thei vnhileden the roof where he was, and openede it, and thei leten doun the bed in which the sijk man in palesie laye.
Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpaa den værkbrudne laa.
5 And whanne Jhesus hadde seyn the feith of hem, he seide to the sijk man in palesie, Sone, thi synnes ben foryouun to thee.
Og da Jesus saa deres Tro, siger han til den værkbrudne: „Søn! dine Synder ere forladte.”
6 But there weren summe of the scribis sittynge, and thenkynge in her hertis,
Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:
7 What spekith he thus? He blasfemeth; who may foryyue synnes, but God aloone?
„Hvorfor taler denne saaledes? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?”
8 And whanne Jhesus hadde knowe this bi the Hooli Goost, that thei thouyten so with ynne hem silf, he seith to hem, What thenken ye these thingis in youre hertis?
Og Jesus kendte straks i sin Aand, at de tænkte saaledes ved sig selv, og sagde til dem: „Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter?
9 What is liyter to seie to the sijk man in palesie, Synnes ben foryouun to thee, or to seie, Ryse, take thi bed, and walke?
Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Staa op, og tag din Seng, og gaa?
10 But that ye wite that mannus sone hath power in erthe to foryyue synnes, he seide to the sijk man in palesie, Y seie to thee,
Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder,” siger han til den værkbrudne:
11 ryse vp, take thi bed, and go in to thin hous.
„Jeg siger dig: Staa op, tag din Seng, og gaa til dit Hus!”
12 And anoon he roos vp, and whanne he hadde take the bed, he wente bifor alle men, so that alle men wondriden, and onoureden God, and seiden, For we seien neuer so.
Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, saa de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: „Aldrig have vi set noget saadant.”
13 And he wente out eftsoone to the see, and al the puple cam to hym; and he tauyte hem.
Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem.
14 And whanne he passide, he saiy Leuy `of Alfei sittynge at the tolbothe, and he seide to hym, Sue me. And he roos, and suede hym.
Og da han gik forbi, saa han Levi, Alfæus's Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: „Følg mig!” Og han stod op og fulgte ham.
15 And it was doon, whanne he sat at the mete in his hous, many pupplicans and synful men saten togidere at the mete with Jhesu and hise disciplis; for there weren many that folewiden hym.
Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte ogsaa
16 And scribis and Farisees seynge, that he eet with pupplicans and synful men, seiden to hise disciplis, Whi etith and drynkith youre maystir with pupplicans and synneris?
nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de saa, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: „Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!”
17 Whanne this was herd, Jhesus seide to hem, Hoole men han no nede to a leche, but thei that ben yuel at eese; for Y cam not to clepe iust men, but synneris.
Og da Jesus hørte det, siger han til dem: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere.”
18 And the disciplis of Joon and the Farisees weren fastynge; and thei camen, and seien to hym, Whi fasten the disciplis of Joon, and the Farisees fasten, but thi disciplis fasten not?
Og Johannes's Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og sige til ham: „Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisæernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?”
19 And Jhesus seide to hem, Whether the sones of sposailis moun faste, as longe as the spouse is with hem? As long tyme as thei haue the spouse with hem, thei moun not faste.
Og Jesus sagde til dem: „Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? Saa længe de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.
20 But daies schulen come, whanne the spouse schal be takun awei fro hem, and thanne thei schulen faste in tho daies.
Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste paa den Dag.
21 No man sewith a patche of newe clooth to an elde clooth, ellis he takith awei the newe patche fro the elde, and a more brekyng is maad.
Ingen syr en Lap af uvalket Klæde paa et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap paa det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul.
22 And no man puttith newe wyn in to elde botelis, ellis the wyn schal breste the botels, and the wyn schal be sched out, and the botels schulen perische. But newe wyn schal be put into newe botels.
Og ingen kommer ung Vin paa gamle Læderflasker; ellers sprænger Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges saavel som Læderflaskerne; men kom ung Vin paa nye Læderflasker!”
23 And it was doon eftsoones, whanne the Lord walkid in the sabotis bi the cornes, and hise disciplis bigunnen to passe forth, and plucke eeris of the corn.
Og det skete, at han vandrede paa Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.
24 And the Farisees seiden to hym, Lo! what thi disciplis doon in sabotis, that is not leeueful.
Og Farisæerne sagde til ham: „Se, hvorfor gøre de paa Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?”
25 And he seide to hem, Radden ye neuer what Dauid dide, whanne he hadde nede, and he hungride, and thei that weren with hym?
Og han siger til dem: „Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?
26 Hou he wente in to the hous of God, vndur Abiathar, prince of prestis, and eete looues of proposicioun, which it was not leeueful to ete, but to preestis aloone, and he yaf to hem that weren with hym.
Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?”
27 And he seide to hem, The sabat is maad for man, and not a man for the sabat;
Og han sagde til dem: „Sabbaten blev til for Menneskets Skyld, og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.
28 and so mannus sone is lord also of the sabat.
Derfor er Menneskesønnen Herre ogsaa over Sabbaten.”
